Frihedsrådet

Parasitterne

 
Da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, var det som bekendt for at  beskytte Danmark. I dag, fem år efter, oversvømmes Danmark af hundrede  tusinde tyske flygtninge, som kommer her for at søge beskyttelse!
Det danske folk har i mange år med rette været anset for et humant folk. Vi  tog os i sin tid af de sultende wienerbørn, og mange af dem fandt et hjem og  venner i Danmark. Vi husede i årene efter 1933 adskillige tyske flygtninge,  antinazistiske emigranter og tyske jøder, som var fordrevet fra deres  hjemland af de nazistiske magthavere, og vort land har i mellemkrigsårene  stået gæstfrit åbent for folk af alle nationer, deriblandt talrige tyskere. Vor gæstfrihed var så omfattende, at vi undertiden var alt for naive. Vi så den 9. april, hvordan mange af de tyskere, som havde gæstet vort land og havde  optrådt som vore venner, i virkeligheden havde været farlige spioner, som  under venskabs maske havde gemt kniven i ærmet og nu tog den frem for at stikke os ned.
Tyskerne har lært os ikke længere at være tossegode. De har lært os ikke at  spilde vor nedarvede humane indstilling og vor barmhjertighed på et folk, som ikke fortjener barmhjertighed. Vor hukommelse er ikke så kort endda. Vi  husker tyskernes udryddelse af jøderne og de politiske modstandere. Overfor  behandlingen af de titusinder af jagede flygtninge protesterede det tyske folk  ikke! Vi husker behandlingen af polakkerne og russerne i krigens første år, vi  husker barnemordene, gaskamrene i Maidanek, vi husker, hvordan  civilbefolkningen i Rusland og Polen i hundredtusindvis blev drevet i døden.
Dengang protesterede det tyske folk ikke – flertallet af dem hoverede og lo!
Vi husker de uoverskuelige flygtningeskarer, som tyskerne nådesløst drev  foran sig i Belgien, Holland og Frankrig. Heller ikke dengang protesterede det  tyske folk. Størsteparten jublede og troede, at sejren var nær! Og vi husker  det, som ligger os selv nærmest, den tyske »beskyttelse« af Danmark, som  betød en udryddelseskampagne mod hele det danske folk, forjagelsen af de  danske jøder, emigration for mange tusinde danskere og en hærskare af  flygtninge i vort eget land, deportation og fængsling af mange af Danmarks  bedste sønner og døtre, mord, tortur og henrettelser i stadig stigende grad.
Nu tigger de tyske flygtninge om barmhjertighed, nu, hvor billedet på krigsskuepladsen har vendt sig, og de allierede fangarme har lagt sig tilrette  til det sidste kvælertag om Tyskland. Nu skal vi have medlidenhed med det  tyske folk, for de er jo »uskyldige«, de »kan ikke gøre for« Tysklands  skændselsgerninger, det er jo bare en lille klike nazister, der har ansvaret for  dem. Det er jo kun Pancke, Best og Lindemann, der sammen med deres  håndlangere myrder og skænder, mishandler, deporterer og henretter  danskere. Det kan man da ikke lægge de tyske flygtninge til last! Sådan  forsøger tyskerne nu at få os til at argumentere, men det skal ikke lykkes.
Hele det tyske folk er medskyldig i de forbrydelser, som er begået i hele det  tyske folks navn, for de protesterede jo ikke, de gjorde ikke oprør, men de var  – stort set – lykkelige og veltilfredse, så længe det blot gik dem selv godt. I de besatte lande så man folk rejse sig i en kamp mod en uendelig overmagt, kun  i Tyskland selv rejste folket sig ikke, men tiljublede de nazistiske førere ved  hver skændselsgerning, så længe det bare gik fremad for Tyskland.
Hver eneste smule hjælp, vi frivilligt yder tyske flygtninge i Danmark, betyder en direkte hjælp til forlængelse af krigen. Så enkelt er problemet.
Hver gang vi tager os af en tysk flygtning, letter vi det tyske krigsmaskineri.
Hver gang vi ved vægring bereder dem vanskeligheder, redder vi måske livet  for en eller flere allierede soldater. Det er derfor det eneste forsvarlige  standpunkt, Danmarks Frihedsråd har indtaget, når det specielt overfor de  danske lægeautoriteter har præciseret, at der ikke kan handles om denne  hjælp ved at ville forpligte sig til visse aftaler, mod at tyskerne til gengæld  forbedrer kårene for de danske deporterede. Det bør fra den enkelte danske  borger til statens højeste myndigheder være en hovedregel, at enhver form  for hjælp til de tyske flygtninge og de sårede tyske soldater kun ydes under  direkte tvang og aldrig ved frivillig medvirken.
 
Kilde: Artikel om de tyske flygtninge i det illegale blad Frit Danmark, april 1945

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.07 | 19:12

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

...
02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
Du kan lide denne side