Fuirendal
Prospekter af danske Herregårde udgivne af landskabsmaler F. Richardt og professor C. A. Becker. Kjøbenhavn 1855.
Ejere af Vindinge og Fyrendal

1387-1413 Didrik Skeel
1413-1440 Niels Jensen Dyre
1440-1475 Erik Jensen Dyre
1475-1509 Christoffer Eriksen Dyre
1509-1554 Erik Christoffersen Dyre
1554-1592 Sidsel Mouridsdatter Skave gift Dyre
1592-1594 Niels Andersen Dresselberg
1594-1595 Peder Nielsen Dresselberg
1595-1620 Vilhelm Nielsen Dresselberg
1620-1630 Enke Fru Dresselberg
1630-1632 Mette Vilhelmsdatter Dresselberg gift Parsberg
1632 Christian IV

1632-1645 Hans Ulrik greve Gyldenløve
1645-1660 Gunde Rosenkrantz
1660-1663 Jørgen Rosenkrantz
1663-1667 Margrethe Frische gift Fuiren
1667-1673 Thomas Fuiren
1673-1700 Diderik Fuiren
1700-1737 Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg
1737-1749 Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg
1749-1796 Heinrich Holstein-Holsteinborg
1796-1807 Frederikke Rantzau gift (1) Breitenburg (2) Holstein-Holsteinborg
1807-1836 Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg
1836-1892 Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg
1892-1924 Frederik Conrad Christian Christoffer Holstein-Holsteinborg
1924-1945 Bent Holstein-Holsteinborg
1945-1960 Erik Frederik Adolph Joachim Holstein-Holsteinborg
1960-1981 Ib Holstein-Holsteinborg
1981- Ulrich Holstein-Holsteinborg

Dyreslægtens vesselhorn. Kilde:Steen Thomsens tegnede adelsvåben.
Dyreslægten
Dyre hedder nogle af de ældste slægter i norden. Navnet nævnes i slutningen af det 13. århundrede. En fælles stamfader for de forskellige linier er ikke påvist. 
   Vindingelinien førte tilnavnet Sosaddel, Hesselballelinien Skeel og Tirsbæklinien Dyre og Lunge.
   Dyrenes våben er to hvide vesselhorn i blåt og på hjelmen to hvide vesselhorn. Det kendes fra både Sjælland og Jylland i det fjortende århundrede.       
   Den først kendte man er Offe Dyre, der er nævnt 1308.
   Slægtens sidste mand er justitsråd Palle Dyre til Trinderup. Han blev Marie Grubbes anden ægtemand i 1673. I medgift fik Palle Dyre blandt andet Trinderup. 1691 blev de skilt ved dom. Han dør i 1707. 
   Kong Erik Glipping havde en kammermester ved navn Offe Dyre. Han blev uenig med kongen i en pengesag og flygtede til den svenske kong Magnus. Han deltog i drabet på kongen i Finderup Lade og blev dømt fredløs i 1287, hvorefter han flygtede til den norske kong Erik. Det er usikkert, om han tilhørte adelsslægten Dyre. 
   Dyreslægten har efterladt sig et spor i form af en slidt figursten over Erik Christoffersen, der døde i 1554, og hans to hustruer og en søn. Manden står mellem sine to hustruer og med en lille dreng. Mester for denne ligsten kan være Martin (Morten) Bussert- Død efter 1552. Han var stenhugger og kongelig bygmester i 1500-tallets første halvdel. Hans efternavn ses også i varianterne Bossart eller Busshart.
   Stenen lå oprindeligt tæt uden for kordøren midt i gangen. Her tegnede Abildgaard den i 1756. I dag står den på nordre korfløjs vestvæg. 
   Et udsnit af stenen er vist nedenfor. Billedteksten stammer fra hvælvingen over kordøren. 
   
Erik Christoffersen Dyre, til Vindinge, søn af Christoffer Dyre, og Ide Dresselberg, var første gang gift med Margrethe Hollinger, datter af Tage Hollinger og Karen Tornekrans, og havde med hende sønnen Christoffer, hans anden hustru Sidsel Skave var datter af Mourids Skave og Eline Bille og døde på Vindingegård 1592.
Herremand uden jagtret
I 1554 blev Niels Andersen Dresselberg tiltalt for at have skudt dyr i kongens vildtbaner. Det var dengang en meget alvorlig forseelse. 
   Blev en adelsmand grebet i ulovlig jagt på en kongelig vildtbane kom han i fængsel. Alle andre blev hængt.     
   Bøndernes hunde skulle have det ene forben hugget af ved knæet, så de ikke kunne jage på forbudte områder.
   Niels slap billigt. Han fik forbud mod skyde hjorte, råer, hinder, harer og andet vildt på sin egen ejendom, de ejendomme, han havde fælles med kongen eller nogetsteds i i Københavns og Krogens len. Han måtte heller ikke holde hunde, mynder eller støvere.
   Niels Andersen og Johanne Rud fik seks sønner. De antog familienavnet Dresselberg. Muligvis efter Drøsselbjerg, hvor slægten tidligt havde en gård.
   Ingen af sønnerne efterlod sig voksne sønner.
Kilde: Steen Thomsens tegnede adelsvåben.
Vilhelm Dresselberg

Vilhelm Dresselberg fulgtes med sin bror Anders Dresselberg på en længere udenlandsrejse til universiteterne i Wittenberg, Strassbourg, Heidelberg og Tübingen. Efter hjemkomsten i 1572 blev de begge ansat i kancelliet. Han blev her til 1588. I 1576 fik han degnedømmet i Lund. 1605 - 15 var han landsdommer i Sjælland og lensmand på Ringsted Kloster. Han ejede herregårdene Hjulerød i Skåne, Vindinge og senere Vognserup på Sjælland. 
   Han nedlagde landsbyen Vindinge og lagde jorden under hovedgården.
   I følge overleveringen dræbte han en af sine tjenere og måtte derfor flygte fra det danske rige. Det er uvist, om han vendte tilbage, mens han var i live. Han døde 8. juni 1620 og blev begravet i Vindinge Kirke 22. juni. Pastor Poul Jensen Colding holdt ligprædikenen, som senere blev trykt.  
   I 1591 havde han i Lund giftet sig med Karen Grubbe. Hun var datter af Eiler Grubbe og søster til Anders Grubbes første hustru  Mette. Hun døde på Vindinge i 1630. 
   I ægteskabet var der syv børn. De seks døde. Kun en datter, Mette, overlevede Vilhelm Dresselberg. Med ham uddøde slægtens mandslinie. 
   Både Vilhelm Dresselberg og Karen Grubbe blev begravet i en hvælving under Vindinge Kirkes nordre korsfløj. På dennes østvæg blev der opsat et epitafium i sandsten kronet af en Kristusfigur med et rammeværk med 32 reliefhugne aneskjolde. For Dresselbergs vedkommende er der skjolde fra slægterne Brahe, Banner, Baad, Thott, Knob, Ulftange, Ulfstand, Quitzov, Falster, Dyre, Basse og Sappi. Hustruen bidrager med skjolde fra familierne Giedde, Brostrup, Baad, Hvide, Ribbing, Skalder, Bølle, Grubendal, Godov, Glob, Blaa, Sverin, Bille, Ulfeld og Grubbe


  

Dresselbergs epitaium
Hans Ulrich Gyldenløve
I 1632 overdrog Christian IV Vindinge til sin søn med Karen Andersdatter Hans Ulrich Gyldenløve. Han var kun 17 år.
   I 1640 blev han udnævnt til underadmiral og ordre til på "Norske Løve" og "Delmenhorst" at føre Hannibal Sehesteds ambassade til Spanien. Undervejs skulle han undervises i navigation. Der kom ikke meget ud af den undervisning. I Spanien nød han livet i en sådan grad, at Sehested måtte sende ham hjem.  
   I 1645 døde han af vatersot på Kronborg.  
   Det er usikkert, om han nogensinde har boet på Vindinge.
   Han skænkede kirken to udskårne figurer af Moses og Kristus, et tralværk og Christian IV´s bibel med sølvbeslag.
    Han var gift med Regitze Grubbe. På sine ældre dage blev hun rigtigt sur på grevinde  Birgitte Skeel Parsberg. Det var der to grunde til. Den ene var et vindue, der vendte ud fra den enes gård på Østergade til den andens. Den anden var, at grevinden havde fået højere rang end hun selv. 
   Regitze Grubbe overtalte mod betaling dennes kammerjomfru, Agnethe BuddeSophie, til at ombringe grevinden ved hjælp af gift. Mordforsøget mislykkedes.
   Kammerjomfruen blev halshugget i 1678. Højesteret dømte Regitze Grubbe til forvisning til Bornholm på livstid. Hun døde her 1689. 

Moses og tralværket er skænket af Hans Ulrich Gyldenløve.
Gunde Rosenkrantz
Rigsråd Gunde Rosekrantz var en farverig person. Lensmand, rigsråd fra 1653, godsejer, bogsamler og forfatter af både religiøse og politiske skrifter. Han skrev skarpt og bidende både på dansk og latin. Ved fredsslutningen i 1660 gjorde svenskerne det til en betingelse, at hans politiske skrifter skulle tilintetgøres. 
   Han havde studeret i Giessen, Strassbourg, Helmstedt og Leiden.
   Han var godssamler og godsspekulant. Han skal ikke have været så nøjeregnende med midlerne, når det drejede sig om at skaffe sig mere jordisk gods. Over for bønderne var hård og krævende. Da han i 1657 havde svært ved at betale renterne på sine mange lån, måtte han bortforpagte Vindinge. 
   I 1646 aftalte Gunde Rosenkrantz med præst og degn, som endnu boede i Vindinge, at de skulle flytte til Quislemark. Præstegårdens jord og degnelodden i Vindinge blev lagt ind under herregården.  
   Hans far, den lærde Holger Rosenkrantz, havde på Rosenholm et enestående bibliotek. Da Wallensteins tropper hærgede Jylland i 1627, blev samlingen ført til Tyskland. Efter fredsslutningen kom den tilbage. Ikke helt uskadt. Da faderen døde, blev bogsamlingen - bøger og inkunabler - delt mellem sønnerne. De var alle bogsamlere. Gunde Rosenkrantz´s del blev opbevaret på Vindinge. 

   I 1658 røvede den svenske besættelsesmagt biblioteket på Vindinge. Det var stort og indeholdt bogskatte som inkunabler. Tyvegodset endte i Magnus de la Gardies bibliotek. 

   Gunde Rosenkrantz ivrede både i tale og på skrift for, at Danmark skulle gå i krig med Sverige. Marsken Anders Bille var imod. Som hærchef vidste han, at Danmark ikke kunne opstille en hær, der kunne måle sig med den kampvante svenske hær. Adelen forsøgte forgæves at skaffe penge og tropper. Der var heller ikke tid til at uddanne soldaterne. 
   Under krigen i 1657 indgik Gunde Rosenkrantz en aftale med kongen om at betale alle udgifter - håndpenge, lønninger, uniformer, våben og ammunition - til et infanteriregiment på 1.000 mand. Når tiderne var blevet bedre, ville kongen refundere hans udgifter. Regimentet blev sprængt ved Fredericia. Obersten, hans søn Jørgen, faldt. Under Københavns belejring faldt en anden søn Holger ved hans side.
   Kongen arbejdede på det tidspunkt allerede med at indføre enevælden i Danmark. Gunde Rosenkrantz gav både i tale og skrift sit besyv med. Han gik ind for en ændring af regeringsformen, men med lempe. Samtidigt advarede han kongen imod at benytte de mange tyske eventyrere, der magre og fattige var kommet til Danmark og nu var blevet rige. Landets egne børn havde ofret hele deres formue for ast støtte regeringen. De var nu fattige, fordi de ikke kunne få deres udlagte penge. 
   Gunde Rosenkrantz havde en gæld på 60.000 rigsdaler. Hans tilgodehavende hos regeringen var langt større. 22. august 1657 fik han allernådigst tilladelse til at pantsætte Vindingegård til gejstlige eller borgerlige med samme frihed som adelen.
   Han forsøgte at låne penge under en rejse til Kiel og Gottorp. Kongen mistænkte ham for forsøg på at overtale hertugen af Holsten til at omstyrte den nye forfatning, enevælden. 
   Da kongen forbød ham at møde op i rigsrådet, flygtede han til Sverige, hvor han døde i 1675. 71 år gammel. 
    Hans ansøgning om svensk statsborgerskab blev aldrig besvaret.
    Han døde i Helsingborg 1675.

 

Jørgen Rosenkrantz
Jørgen Rosenkrantz var hofmester på Sorø Akademi og forstander for Herlufsholm fra 1653. Han havde studeret i Oxford og Orleans. 
   1633 - 37 var han ansat i Danske Kancelli. Senere blev han rentemester og forlenet med Utstein Kloster. I 1652 var han medstifter af Det Grønlandske Handelskompagni. 
   Under krigsårene 1657 - 60 svigtede indtægterne til Sorø Akademi. Han holdt det i gang ved hjælp af egne midler. I 1665 kæmpede han forgæves for at undgå en nedlæggelse af Sorø Akademi. 
   Han reddede Herlufsholm fra ruin i de hårde år efter krigene mod svenskerne.
   Efter krigen kom han selv i økonomisk uføre takket være  lån og kautioner til broderen, Gunde Rosenkrantz. Det sidste gods Kjeldgård solgtes 1668. Ved hans død gik arvingerne fra arv og gæld. Alle hans efterkommere, bortset fra dem der giftede sig fordelagtigt, kom dermed til at rangere i lavadelens rækker.
   Han skrev en række teologiske skrifter og andagtsbøger. 
   Forgæves søgte han at blive ærkebiskop Hans Svanes efterfølger i 1688.
   På hans kiste i Sorø Kirke står: "Hafde Verden Mishag udi hans Dydighed, hand større udi i hendes Svigefuldhed, var hun kied af hannem, hand mere af hende".
   Hans epitafium blev aldrig gjort færdig og sat op på væggen. Det blev beslaglagt som pant for hans personlige gæld til kirken for begravelsen. Ved rekonstruktion i nyere tid har man valgt hænge de bevarede dele op.   
   
Den onde jomfru

For mange år siden boede der en hård og grusom adelig jomfru på Vindingegård. Det fortæller sagnet. Vindingegård kom senere til at hedde Fuirendal og endnu senere Fyrendal.  
   Sagnet fortæller, at hun stillede store krav til tyendet. En søndag morgen skulle kammerjomfruen gøre jomfruen klar til at gå i kirke. Det gjorde hun efter jomfruens opfattelse ikke godt nok. Som straf lod hun kammerjomfruen binde til en glohed kakkelovn, inden hun gik i kirke. Da hun kom tilbage fra gudstjenesten, var pigen død.
   Det vækkede hendes samvittighed og gav hende uro i sindet. Ustandseligt hørte hun kammerjomfruens skrig. For at sone sin synd lod hun støbe en kirkeklokke af malm, sine smykker og sølvtøj. Den blev ophængt i kirketårnet. De ædle metaller gav den en særlig klang, fortæller sagnet. 
   I Gorm Benzons: ”Spøgelser og sagn fra danske slotte og herregårde”, bind 2, nævnes det, at nogle sagnfortællere påstod, at den onde adelsfrøken var Kirsten Munk, Christian IV´s anden, om ikke ægteviede hustru.
   For mange år siden læste jeg et eller andet sted, at den adelige jomfru hed Parsberg. Desværre har jeg ikke kunnet finde frem til kilden igen.
   Samme jomfru Parsberg skulle i dølgsmål have født et barn, dræbt det og ladet det indmure i kirken. Ved en renovering af Fyrendal Kirke fandt man et barneskelet i muren.
   Et andet sagn hævder, at det var Kirsten Munk, som dræbte barnet, fordi det var født uden for ægteskab, og lod det indmure.
   Begge sagn taler om, at barnemordersken går igen ved nattetide.

 

 

Fuirendals ladelænge
På herregården Fuirendal var der indtil for nogle år tilbage en meget gammel ladelænge. Den skulle efter sagnet tillige med gården være bygget af en berømt udenlandsk mester. 
         Da bygningen var færdig, sagde mesteren, at hvis der nu manglede så meget som et søm eller en nagle i hele bygningen, så forlangte han intet for arbejdet. 
         Ved nøje eftersyn fandtes da, at der ingen nagle var i rygningen af de to yderste sparretræer i den østre enhdee af laden. Nogle mente, at herremanden selv havde ladet naglen trække ud for at narre bygmesteren sin løn fra. 
         Da bygmesteren så det, blev han så forbitret, at han sprang op for at sønderhugge tømmeret, men da tog han sig i sin vrede ikke i vare, men faldt ned og slog sig fordærvet, så laden fik lov til at blive stående.
         Evald Tang Kristensen har optegnet et tilsvarende sagn fra herregården Kjærsgaard på Fyn.

Kilde: Danske Folkeminder, Æventyr, Folkesagn, Gaader, Rim og Folketro. Samlede fra Folkemunder af Jens Kamp. Odense. R. Nielsens Forlag. 1877. 
         Ifølge bogen er historien optegnet af højskoleforstander A. Jørgensen efter elever på Hindholm Højskole.


Efter Fuiren

Fra 1700 til 1725 boede den senere storkansler Ulrich Adolph Holstein, gift med Christine Sophie Reventlow, en halvsøster til Frederik 4´s dronning Anne Sophie Reventlow, på Fyrendal. Da han blev lensgreve i grevestanden 1708, blev baroniet Fyrendal sammen med godset Trolholm til grevskabet Holsteinborg. 
                      1736-1757 var Fyrendal enkesæde for Christine Sophie. 
                      1811 omdannede Frederik Adolph greve Holstein Fyrendal til et såkaldt hospital med tilknyttet fabriksvirksomhed. Ideen var at indrette et hjem, hvor fattige af alle aldre fra hele grevskabetældre blev beskæftiget med arbejde efter deres alder og kræfter. Instituttet fik i første omgang 30 personer. 
                      - Et inventar, der i rigdom svarede til Rosenborgs, blev genanvendt i asylet. Fornemme paneler blev revet ned og lavet til senge, møbler og andet brugbart, ødelæggelsen var total, sagde Ulrich greve Holstein-Holsteinborg til journalist Hanna Nielsen i 2007. 
                        Hårde ord, men ganske i tråd med, hvad Sybille Reventlow skrev i et brev 1. februar 1811.
                        ”Vi kommer fra Fyrendal, hvor Arbejderne allerede har travlt med den Bolig, der skal indrettes for de Fattige. Hvad vilde salig Storkanslerindens Manes sige!. Kabinettet, Frederik d. IV´s Soveværelse profaneret paa denne Maade, allerede berøvet sine Laser af Fløjl og Galloner, de smukke Paneler med Arabesker omdannet til Senge, til Løjbænke for den Fattige, den Syge”.
                       De fattigkommissioner, der støttede instituttet økonomisk efter antal indskrevne personer, trak sig efterhånden tilbage. Lensgreven måtte så selv klare økonomien. Efter 20 års forløb gav han op.
                      Det fyrendalske hospital blev i hovedsagen skabt af den tyske præst og skolemand Peter Villaume. Lægen Schmiegelow  og sognepræst Bøtcher var også med i arbejdet. Villaume kom fra Berlin og var landet på Brahetrolleborg. Han skrev et omfangsrig bog om legemsøvelser og underviste bønderbørn på Brahetrolleborg i gymnastik. Han døde i 1825. 
                     To år efter han død oprettede lensgreven et gymnastikinstitut på Holsteinsborg og Fyrendal med Lars Christian Brodthagen som lønnet gymnastiklærer.Lensgreve F. A. Holstein havde betalt for hans uddannelse på Nachtegaels Gymnastik Institut i København. Omkring 1810 blev han ansat som gymnastiklærer ved grevskabets skoler. Senere blev han også svømmelærer. 
                     På grund af dårlig økonomi måtte grev F. A. Holstein i 1833 ændre stiftelsen til det Fuirendalske Institut til opdragelse af fattige og forsømte børn. Anders og Dorothea Stephansen blev ansat som forstanderpar. 
                     1840 flyttede stiftelsen til gården Hjortholm i Førslev Sogn. Den 4. maj gik Stephansen, hans hustru og alle børnene fra Fiurendal til det nye domicill. Det blev omdøbt til Holsteinsminde.til,  med hele børneflokken. Børnene bar deres del af bohavet.           
                     Fra dette år og de næste femten år var Fyrendal igen enkesæde. Denne gang for Julie Vilhelmine Reventlow. 
                     Derefter blev herregården drevet af forpagtere til 1922. Loven om len og stamhuses overgang til fri ejendom medførte, at Fyrendal måtte give ca. 475 tønder land til udstykning. 
                     1922 overtog grev Erik Holstein Fyrendal. Han boede her indtil en brand i 1954. Fra 1955 til 1981 boede greve Ib Holstein på Fyrendal. 
                     Det var dengang en selvstændig herregård med alt det liv, der hørte med, Forvalteren boede i portfløjen, hans kone var husjomfru.  Til parken hørte en havemand, en altmuligmand, der bl. a. klippede de lavendelhække, der omkransede bedene. Om foråret var haven et flor af påskeliljer. 
                     Sammenlægningen af driften af Holsteinborg, Snedinge og Fyrendal stod godsforvalter Ole Adler for. Han kom til Holsteinborg i 1958 og virkede som godsforvalter til 1996. Døde i 2011 84 år gammel. 

                     Under den nuværende ejer, Ulrich Holstein-Holsteinborg, er hovedbygningen blevet restaureret. Rummene er fritskrabet helt ned til noget, der er originalt. Hele vejen igennem er der brugt traditionelle håndværksmetoder. Arbejdet er udført af godsets egne håndværkere og har taget to år. Ledelsen af arbejdet har restaureringsarkitekten Bente Lange stået for. Hun er bl. a. kendt fra restaureringen og ombygningen af Turebyholm og Jomfruens Egede.

                     

 

Kilde:

(a) Danske Slotte og Herregårde, Anden udgave, under redaktion af Aage Roussell, bind 5, Sydsjælland, Hassings Forlag, København 1964.

(b) Hanna Nielsen: Tilbage til begyndelsen, Antik&auktion, 2007, nr. 6, side 54-59.
(d) Fritz Jacobsen: Af Fuirendal Sogns Historie (Efter trykte og utrykte Kilder), Slagelse. Trykt i Handelstrykkeriet 1934.

Enkesædet
Lucie Heriette Holstein-Holsteinborg boede her i 1759, hvor provst Hviid opkalder en datter efter hende og vel at mærke med grevindens tilladelse. Den holstenske adelsdame  Lucie Henriette f. Blome giftede sig som 16-årig i 1729 med lensgreve Frederik Conrad Holstein. Hun var datter af gehejmeraad Henrik B.  Hun var et godt parti, som medbragte de holstenske godser Farve og Waterneverstorf. Hun blev enke i 1749. Ni år senere blev hun Dame de l’union parfaite. Hun døde i 1772.
Fuirendal Hospital

Fuirendal Hospital, der stiftedes den 29./10.1811 af Grev F.A. Holstein, var baade et Hospital for Gamle og et Skolehjem for Forældreløse og var grundlagt paa Spindeskoletanken, idet Børnene sysselsattes ved Industriarbejde m.m.; men Rokken og Væven kunde ikke fastholde Børnene paa Fuirendal. Det Hele var for fabriksmæssigt i Anlæg og Drift, og dette Skolehjem blev en Skuffelse for Greven.

Hans Omsorg for fattige og hjemløse Børn svækkedes dog ikke, og hans Blik søgte da mod Svejts. Her havde en Rigmand, Philip Emanuel Fellenberg (177l-1844), hvis Indstilling overfor Menigmand og Smaafolk var af Støbning som Holsteins, købt en Landejendom, som han i 1804 lod indrette til Skolehjem for fattige og forsømte Børn for i kristelig Aand at oplære og opdrage dem til at blive gode Borgere ved at beskæftige dem dels ved almindelig Skoleundervisning, dels ved Haandværks- men navnlig ved Have- og Landbrugsarbejde, som langt stærkere satte Børnenes Tanker i Bevægelse og udvidede deres Interessesfære. Der var allerede indrettet et Par Fellenbergske Anstalter her i Landet (Boggildgaard og Kathrinelyst), og da Holstein havde mødt Stephansen, der følte sig Kaldet til og længtes efter at overtage Opdragergerningen ved et saadant Skolehjem, og fandt, at her var Manden, handlede han hurtigt. De gamle Hospitalsmedlemmer flyttedes over i en af Sidefløj af Fuirendal, Resten lod han indrette til Skolestue, Haandgerningsskole, Værksted, Gymnastiksal, Soveværelser osv. Han skænkede Jord af en lille Gaards Størrelse til Lands- og Havebrug, indsatte Besætning, Redskaber og Inventar, ja, gav endog kontante Tilskud til Driften. Og paa Greveparrets Sølvbryllupsdag den 4./5.1833 aabnedes Skolehjemmet igen.    

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side