Rundgangsskikken
Den forbudte skik trodsede kongens forbud i mere end 300 år

Den gamle rundgangsskik ved begravelser blev forbudt i 1500-tallet og 1600-tallet. Men de sidste rester af skikken holdt sig i Kvislemark til en gang i 1950´erne. Skikken kendes fra hele Norden og Holsten. Oprindeligt blev kisten båret tre gange omkring kirken. Skikken menes at gå tilbage til hedensk tid, hvor man måske har båret den afdøde tre gange rundt om gravhøjen, inden han blev lagt i graven. Den katolske kirke fortolkede skikken, som noget man gjorde for at ære treenigheden.

                       Under landemodet på Fyn i 1591 blev skikken forbudt. Begrundelserne var, at den skik brugte man ikke i København; og i øvrigt var den blevet forbudt ved kongelig befaling. Forbuddet blev kun tøvende respekteret. I første omgang gik man over til kun at bære kisten en gang rundt kirken. I Ry i Nørrejylland holdt man fast ved tre rundgange endnu i 1893. Seks år senere blev en afdød garders kiste efter egnens skik båret en gang rundt om en nordsjællandsk kirke.

                      Under et husbesøg hos Dyvekær stillede sognepræst Aage Lambert-Jensen dette spørgsmål:

                      - Vi har en skik her i sognet ved begravelse. Den dag, kisten sættes i kapel, føres den rundt om den ene halvdel af kirken, og ved jordfæstelsen om den anden. Hvorfor gør man det?

                      - Det ved jeg ikke, men det har vi altid gjort, svarede Dyvekær.

                      I et udateret notat skrev sognepræsten senere:

                      ”Det er interessant og overraskende, at jeg har fundet en kongelig forordning af 1617. Kongen har erfaret, at man har den hedenske skik at bære kisten rundt om kirken. Det forbydes herved. Trods forbuddet fra kong Christian IV har denne begravelsesskik altså overlevet og været brugt ved formodentlig alle begravelser her i over 300 år”.

                      Christian IV selv havde måske ikke den store respekt for det kongelige påbud, eller også havde han glemt det. I hvert fald gik han i 1627 lige efter grev Rantzaus kiste, da den efter sædvane blev båret en gang rundt om kirken. I Skåne var kongens forbud mod rundgangsskikken heller ikke slået igennem. Som et led i den kirkelige forsvenskning af Skåne, Halland og Blekinge forbød den svenske konge efter 1679 blandt andet rundgangsskikken og tændte alterlys.     

                      Da Dyvekær skulle begraves, sagde sognepræsten til graveren:

                      - Nu bruger vi den gamle skik for sidste gang. Når vi har båret den gamle sagnfortællers kiste omkring kirken og til graven, skal den ikke bruges mere.

                      Dyvekærs borgerlige navn var Jens Peter Nielsen. Han ejede ejendommen Kvislemarksvej 49 indtil 1947.

                     

Knud Lambert

 

Kilder:

1) Dansk Præste- og Sognehistorie (Kirkelig Geografi) 1849 – 1949 (1954), samlet og udgivet af Paul Nedergaard, Sognepræst, København, II. Roskilde Stift, I Kommission O. Lohses Forlag, Eftf. København

2) Efterladt notat af sognepræst Aage Lambert-Jensen

3) Troels Lund ”Dagligt Liv i Norden i det sekstende århundrede, bind 7. Gyldendal. 1969.

 

 

Dyvekærs ejendom

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side