Kvislemarks udvikling
Landsbyen stammer formentligt fra 1300-tallet


Bynavnet Kvislemark nævnes så tidligt som i 1370 dog med stavemåden ”Quislemarke”.

   Første led ”kvisle” betyder formentlig forgrening af vandløb (Saltø Å og Arløse Bæk). Landsbyer der har efterleddet mark viser i gamle stednavne hen til kant, rand, skov, grænseområde eller øde sted. Endelsen mark blev dannet sidst i vikingetiden og op i middelalderen. Betydningen af ”Kvislemark” er sandsynligvis ”grænseområdet ved forgreningen.

   Det fortæller os også lidt om hvordan Kvislemark muligvis er opstået. En sammenslutning af gårde eller bønder har sandsynligvis opdaget, at dette øde ”grænseområde” havde en meget frugtbar lerjord. Man er så flyttet derud med henblik på at dyrke jorden.

   Landsbyen Kvislemark er formentlig opstået i slutningen af 1300 tallet. Byen med Kvislemark kirke i centrum ligger i Kvislemark sogn og hører under Øster Flakkebjerg Herred.

   Kvislemark bestod i 1682 af 18 gårde. Landsbyen har bevaret mange oprindelige elementer fra landsbytiden før 1900 omkring kirken og gadekæret: Oprindelig klokkerbolig, enestående forsamlingshus i bindingsværk fra 1871 og tidligere købmandsbutik i bindingsværk med murede tavl.

   I 1741 blev den første skole i Kvislemark indrettet i et gadehus. I 1805 blev der opført en egentlig skole som fungerede frem 1943.

   I 1788 blev det bestemt at Kvislemark skulle udskiftes. Udskiftningen fandt sted mellem 1790-1805 og var en såkaldt stjerneudskiftning med en samtidig udflytning af 4 gårde i 1791-92 til den østlige del af byen.

   Landsbyens bygninger fordeler sig således at ca. 29 % er opført mellem 1800- 1900, ca. 35 % er opført i første halvdel af 1900-tallet mens ca. 36 % er opført efter 1950. En væsentlig andel af de bygninger der opført efter 1950, er opført mellem 1970 og 1990.



Kvislemark Kirke set fra Anlægget
Gårde

Præstegården i Kvislemark brændte i 1861 men blev efterfølgende genopført. I 1950 brændte præsteforpagtningsejendommen, som på daværende tidspunkt var en selvstændig tilbygning til præstegården. Efter branden flyttede- og genopførte man bygningen på adressen Hindholmvej 63 dog stadig tilhørende præstegården.

   Gildsgård var oprindeligt en fæstegård under Førslev gods. Dele af gården blev opført i 1868 men i 1928 brændte gården ned. Gården blev efterfølgende genopført til det der står i dag.
    Møllevejsgård blev opført i 1840’erne. Senere i 1947 fandt der en tilbygning sted
og gamle bygninger blev restaureret.

Forsamlingshus

Forsamlingshuset blev bygget i 1891, hvilket er sammenfaldende med en tid, hvor foreninger for alvor begyndte at opstå rundt om i landet - hvorfor behovet for et samlingshus opstod. På dette tidspunkt blev mange forsamlingshuse i omegnen opført.


 

Forsamlingshuset. Foto: Juli 2005
Skole og brugsforening

I 1942-43 blev forskolen i Kvislemark opført og taget i brug sideløbene med at der opførtes en centralskole, som skulle samle op på Kvislemark, Tornemark og Skafterup.

   I 1970 lukkede forskolen i Kvislemark og elever blev overført til Tornemark skole.

    I 1889 blev Kvislemark brugsforening stiftet. Man købte og indrettede brugsforeningen i den gamle købmandsbutik, som man købte af købmand F. Hansen. 
   Senere i 1895 blev brugsforeningen udvidet. Brugsforeningen virkede i 82 år hvorefter den pga. samfundsstrukturen måtte lukke 1971.


 

Brugsforeningen. Foto: Juli 2005.
Smedie

Smedemester J. Christensen købte i 1920 sammen med sin søn A. Christensen Fladagergård, som var beliggende på matr. nr, 23b. Fladagergård havde ligget der siden 1790. 
   Ved købet blev staldbygningerne revet ned og et nyt stuehus ud til vejen blev opført. Det gamle stuehus fungerede som værksted og en tilbygning til det gamle stuehus fungerede som autoværksted. I 1943 nedrives det gamle stuehus hvorefter der bygges et værksted for ovnlakereri af cykler samt en cykelforretning.


Fladagergård
Private vandværker

Det første private vandværk blev oprettet i præstegården i 1936. Det forsynede ud over præstegården Kvislemark Skole og to ejendomme beliggende mellem præstegård og skole med vand. 
   Senere blev der oprettet et vandværk på Kvislemarkvej 21 af A. Christensen. Disse private vandværker fungerede frem til 1967.
    Det stigende behov for drikkevand og vand til markvanding gjorde at man i 1973 opførte man så pumpehuset på en grund købt af slagter Henning Larsen Kvislemarkvej 4. Vandværket bestod kun i 13 år og måtte lukke på grund af  højt chlor indhold i drikkevandet, der skyldtes et stort vandforbrug til markvanding.


Tidslinie

Hvis man ser på beboelseshusene i Kvislemark, så er en væsentlig del bygget fra 1800 til 1890’erne. En del er bygget i perioden omkring1920 til 1940’erne. Mange beboelseshuse er ombygget og renoveret.


Kilde: Bevarende lokalplan for Kvislemark. Lokalplan 510.  Vedtaget af Fuglebjerg Kommunalbestyrelse 7. oktober 2004.

Beskrivelse fra 1900-tallets begyndelse
"Kvislemark Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Fuirendal,
Hyllinge og Førslev Sogne samt Vester Flakkebjærg Herred (Haarslev S.).
Saltø Aa danner Sydgrænsen. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 21/4 Mil
0. for Skjelskør og l 3/4 Mil V. for Næstved. De lavtliggende og jævne
Jorder ere overvejende lermuldede.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1015 Td. Ld., hvoraf 551 besaaede (deraf med Hvede 66, Rug 74, Byg 187, Havre 84, Blandsæd til Modenh. 55, til Grøntf. 52, Kartofler 9, andre Rodfr. 21), medens der henlaa til Afgræsn. 164, Høslæt, Brak, Eng m. m. 251, Have 13, Byggegr. 8, Veje, Vandareal m. m. 27 Td. Kreaturhold 1893 81 Heste, 378 Stkr. Hornkv. (deraf 251 Køer), 113 Faar, 420 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: lll,2Td. Der var 13 Selvejergaarde med 9l,6, 1 Arvefæstegd. med 6,e, 1 Fæstegd. med 1,5, 34 Huse med 11,5 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (næsten 1/2 i Fæste). Befolkningen, */2 1890: 289 (1801: 166, 1840: 245, 1860: 285, 1880: 272), boede i 58 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 183 af Jordbrug, 54 af Industri, 9 af Handel, 24 af andre Erhverv og 3 af deres Midler.

I Sognet Byen Kvislemark med Kirke, Præstegd., Skole og
Forsamlingshus (opf. 1891(. Brandholdt, Saml. af Huse. — Fuirendal Teglværk. — Præstegaarden har 16 7/8  Td- Hrtk. 153 1/2 Td. Ld., hvoraf 7 1/2 Tørvemose, 3 1/2 Have og Gaardsplads, Resten Ager.

Kvislemark S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede Tingsted), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 304. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.

Kvislemark Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, lavt Taarn mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra den senere Middelalder, er opfort af rode Munkesten med Fod af Kamp; flere af de oprindelige Enkeltformer ses endnu, men det er ikke sikkert, at den rundbuede Korbue er oprindelig. Senere i Middelalderen indbyggedes der Krydshvælvinger, Taarnet opfortes ud for den oprindelige Dor og har vist tjent til Vaabenhus, Skibet forlængedes mod V., og Vaabenhuset opførtes, alt af rode Munkesten med Fod af Kamp. I ny Tid er der foretaget
flere Ombygninger, bl. a. af Korgavlen og Vaabenhuset. Udskaaren, men overmalet Altertavle fra 1642; rigt, men plumpt udskaaren Prædikestol, ligeledes fra Chr. IV’s Tid; udskaaren, sekssidet Døbefont fra Slutn. af 17. Aarh. Over Korbuen et lille
Krucifiks. Den ene Klokke er vist fra 14. Aarh’s Midte.

115. Aarh. nævnes Mathias Hemmingsen og hans Søn Is Madsen af Kvislemark;
1451 boede Væbneren Hans Portmand her".

Kilde J. P. Trap: Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. 3. Udgave 1898-1906

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side