Sogneforstanderskabet
Valg til sogneforstanderskabet

Valget til det første sogneforstanderskab skete i fuld offentlighed. Det forekommer mærkeligt i dag, men så vidste man da, hvor man havde hinanden. 
         Valghandlingen var beskrevet således i anordningen:
         "Dagen og Klokkeslettet, da Valgene skulle foregaa, blive idetmindste 8 Dage forud ved Kirkestævne at bekiendtgiøre. Valgene foregaar offentligt, paa et dertil beqvemt Sted, og alle Vælgerne, som ville udøve deres Ret, have at møde personlig og mundtlig for Valgprotocollen tilkiendegive, paa hvilke Personer de vælge. Naar alle Valgberettigede have faaet Adgang til at afgive deres Stemmer, og disse ere tilførte Protocollen, har Valgbestyrelsens Formand tydelig at oplæse og Valgbestyrelsens øvrige Medlemmer at optegne og sammentælle samtlige afgivne Stemmer. De, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, erklæres da for valgte Sogneforstandere. Have Flere lige Stemmer, gjør Lodtrækning Udslag." 
         
Det nye sogneforstanderskab bestod af fødte og valgte medlemmer (anordningens § 2). De fødte medlemmer var præsten og den eller de lodsejere, der ejede mindst 32 tønder af sognets hartkorn. Dertil skulle vælges 4 - 9 andre mænd. 
           Stramme kriterier gjaldt med hensyn til valgret og valgbarhed. Kvinderne var helt holdt udenfor. Mændene skulle være fyldt 25 år, have en ren straffeattest og have i arve- eller livsfæste, mindst 1 tønde hartkorn ager og eng, eller 2 tønder skov- eller mølleskyld, eller en bygning til en assuranceværdi af 1000 Rbd. sølv.





Det første sogneforstanderskab

Den 24. december 1841 holdt sogneforstanderskabet for Quislemark Pastorat sit første møde i Quislemark Præstegård.

         Lensgreve Ludvig Holstein var som ejer af mere end 32 tønder hartkorn og pastor C. Schoning Tryde som sognepræst på forhånd sikret en plads i sogneforstanderskabet.  

         De valgte medlemmer var  gårdmændene Rasmus Geertsen i Quislemark, Hans Hansen Taarnmark Mark, sognefoged Christian Hansen i Quislemark, Niels Rasmussen i Skafterup, Lars Nielsen i Nyerup og Ole Olsen i Taarnmark.

         Alle sognets sognets mandlige beboere, der ejede mindst én tønde hartkorn eller forpagtede en ejendom på mindst seks tønder hartkorn og var mindst 25 år gamle, var valgbare.

        Hidtil er det ikke lykkedes at finde frem til, om valget blev bekendtgjort ved kirkestævne, hvor valget fandt sted, og hvordan valget foregik.

        Første punkt på dagsordenen var valg af formand. Syv sogneforstandere pegede på pastor C. Schoning Tryde. Han havde hidtil været formand for fattigkommissionen og skolekommissionen. 
         Efter anordningen skulle han som sognepræst forelægge fattig- og skolevæsenets sager på sogneforstanderskabets møder. Også selv om han ikke var blevet valgt som formand. Sognepræsten havde også pligt til at overføre, hvad sogneforstanderskabets beslutninger vedrørende fattig- og skolevæsenet fra dette forhandlingsprotokol til fattig- og skolevæsenets protokoller. 

         Derefter gik man over til fordeling af skoleforstanderforretningerne. Quislemark Skoleforstanderforretninger gik til gårdmand Rasmus Geertsen af Quislemark, Frederiksminde Skoleforstanderforretninger til gårdmand Hans Hansen, og  Skafterup Skoleforstanderforretninger til gårdmand Niels Rasmussen af i Skafterup.

         Sognefoged Christen Hansen i Quislemark overtog fattigforstanderforretningerne for Quislemark Sogns vedkommende, gårdmand Ole Olsen fattigforstanderforretningerne i Taarnmark Bye og Fjurendahl Hovedgård med tilliggende og gårdmand Lars Nielsen fattigforstanderforretningerne i Nyerup for Skafterup og Nyerup Byer.

         Lensgreve Ludvig Holstein fik også overdraget et sagsområde. Desværre er det ikke muligt i protokollen at tyde, hvilket sagsområde det drejede sig om. 
         Sogneforstanderne vedtog at holde det næste møde den 
24. januar 1842 om eftermiddagen kl. 2 i præstegården og i øvrigt at holde møde på den mandag, som går nærmest forud for fuldmånen om eftermiddagen kl. 2.
         Til sidst overdrog forstanderskabet det til sognepræsten at anskaffe en protokol af passende størrelse til deri at indføre forhandlingerne. 
         Den var anskaffet til mødet den 15. marts 1842. Prisen var 2 rigsdaler og to skilling.

 

Sogneforstanderskabets første protokol. Det er lidt af en tilsnigelse, når den autoriseret den 15. december 1841. Den blev først anskaffet efter det første møde.
Personalia
Lensgreve Ludvig Henrik Carl Herman var født på Holsteinborg Slot 1815. Han overtog Grevskabet Holsteinborg 1836.
          I 1847 blev han medlem af Roskilde Stænder og deltog i den kortvarige samling, hvor valgloven til den grundlovgivende rigsforsamling blev behandlet. Han nærede store betænkeligheder ved den almindelige valgret og var i foråret 1849 en af stifterne af Den Patriotiske Forening, der proesterede mod grundlovsudkastets rigsdagsordning, fordi den ville undergrave monarkiets grundvold og bringe staten i en mellem anarki og despoti svævende tilstand. 
         I 1850 var han med til at stifte Grundejerforeningen. Den var imod Ejderstaten og Rigsdagens formentlige tilbøjelighed til at træde ejendomsretten for nær. Han blev valgt til oktoberforfatningens rigsråd for den københavnsk-sjællandske kreds. Spillede ingen større rolle her.
         Pastor Claus Schoning Tryde er omtalt under præsteprofiler.
         Sogneforstander, gårdmand Rasmus Geertsen, var født 1800 i Quislemark som søn af gårdbeboer og bonde Geert Hansen og Kirsten Rasmusdatter. Ved folketællingen i 1834 var han stadig ugift og boede hos faren. 
         Ved den næste folketælling i 1840 er han gårdmand og gift med den 24-årige Maren Kirstine ChristensDatter fra Vallensved Sogn. På gården bor faderen, den 64-årige enkemand Geert Hansen som aftægtsmand.

         I følge folketællingen 1850 har de fået tre børn. Faderen, Geert Hansen, bor stadig på gården som aftægtsmand. Han dør 27. februar 1864 89 år gammel. 
         Rasmus Geertsen dør 78 år gammel i 1878 og bliver begravet på Quislemark Kirkegård.
         Sogneforstander Christen Hansen var som Rasmus Geertsen født i Quislemark. Ved folketællingen i 1834 er han kun 32 år gammel blevet sognefoged og gårdmand. Han er gift med den tre år yngre Birthe HansDatter fra Karrebæk Sogn. De har fået fire børn. 
         Den 6. oktober 1845 døde sogneforstanderskabets formand, gårdmand og sognefoged i Quislemark Christen Hansen kun 43½ år gammel. 
         På et ekstraordinært møde valgtes gårdmand og sogneforstander Hans Hansen Taarnmark med de fleste stemmer til formand, indtil det nye valg af sogneforstander. Valgbestyrelsen kom til at bestå af hr. fuldmægtig Petersen og sognepræsten C. S. Tryde. 
         Valget fandt sted 19. november som bekendtgjort fra prædikestolen. 
         Skolelærer Jørgensen i Quislemark fik 11 stemmer, gårdmand Mads Christensen 10, gårdmand Jens Hansen 5 og gårdmand Niels Larsen kun 2 stemmer. 
         5. januar 1847 dør  Knud Jørgensen, blot 45 år gammel.
   

Veje og broer

Efter forordningen skulle sogneforstanderskabene i samvirke med politimesteren sørge for, at sognet var forsynet med de fornødne biveje, og at disse blev vedligeholdt, og når det var påkrævet grundforbedret. Kunne de to parter ikke blive enig, var det op til amtsrådet at træffe afgørelse i sagen.
         På mødet den 18. marts 1842 beslutter sogneforstanderskabet at anmode amtsrådet om, at Grønbro,  Rødebro og Bjørnebæk Bro bliver gjort til amtsbroer. De to første broer og halvdelen af Bjørnebæk Bro hørte sammen med Klatterbro under Fyrendal Sogn. I protokollen bliver det anført, at Marvede Sogn kun har en bro, og det er en amtsbro.   
         På samme møde besluttede sogneforstanderskabet at  anmode sognegfogederne om at tilsige sognets beboere til at planere sognets veje inden denne måneds udgang, dersom vejrliget ikke skulle gøre det alt for vanskeligt eller endog umuligt. Man fandt det heller ikke rimeligt, at "Fiurendahl Sogn" skulle vedligeholde et vejstykke på Ludviglysts marker, som går over den del af dettes marker, som henhører under Holsteinborg Sogn.
         Den 23. maj 1842 sendte Tryde en begæring til amtet om, at en eller to af broerne i Fyrendal Sogn måtte blive amtsbroer. Sognet var i høj grad bebyrdet med vedligeholdelse af ikke mindre en 4 temmeligt store broer. Det havde dog hjælp til den ene, idet Karrebæk Sogn deltager på lige fod med "Fiurendahl Sogn" i vedligeholdelse af Bjørnebækbroen.
         Samtlige broer udgjorde en vejlængde af 32 alen og med en bredde på 5 alen. Grønne Bro 10 alen, Røde Bro 9 alen, Bjørnebækbro 7 alen og Klatterbro 6 alen. "Fiurendahl Sogn" skulle altså vedligeholde 28½ alen bro. Sognet havde tillige en stor del stensluser at vedligeholde.

  



 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side