To konventer
Det sydvestsjællandske Broderkonvent

Den gudelige bevægelse var en lægmandsbevægelse og opstod i Venslev 1829. Den bredte sig til Bisserup og Holsteinborg samt over det meste af Sydvestsjælland. 
      Parallelt med den bevægelse oprettede en kreds af præster ”Det Sydvestsjællandske Broderkonvent”. Lidt spottende blev de kaldt ”de tolv apostle”. Konventet eksisterede fra 1837 til 1854. Altså i den periode, hvor biskop J. P. Mynster var Sjællands biskop.

      Medlemmerne var i kortere og længere perioder sognepræsterne i Slotsbjergby og Sludstrup, Hyllested, Venslev og Holsteinborg, Lynge og Broby, Gimlinge, Boeslunde, Sorterup og Ottestrup, Høve og Flakkebjerg, Vemmelev og Hemmershøj, Sørbymagle og Kirkerup, Eggeslevmagle, Marvede, Skørpinge og Fårdrup, Krummerup og Fuglebjerg, Pedersborg og Kindertofte, Tjustrup og Haldagerlille sogne. En af dem, P. C. Kierkegaard, blev biskop over Ålborg Stift.

       Det er ikke tilfældigt, at Quislemark -Fyrendal Sogne ikke er med. Pastor Claus Schoning Tryde var statskirkemand og en arg modstander af den gudelige bevægelse og baptister.  Det var ikke uden grund, at biskop J. P. Mynster efter en visitats skrev, at her havde han fundet et landsogn comme ilt faut.
      Det er nok Trydes fortjeneste, at den gudelige bevægelse fik få tilhængere i Kvislemark Sogn. Men det fik den i Fyrendal Sogn.
      Da sognepræst Aage Lambert - Jensen i 1931 blev kaldet til Kvislemark-Fyrendal Pastorat, stødte han på tydelige spor af den gudelige bevægelse i Fyrendal Sogn. 
 

     

Konventet var et fristed

Konventet var et fristed, hvor forsamlingsfolk og disciple af Grundtvig kunne mødes og debattere. Deres frihedstrang var stor. Ofte var de uenige. I samvittighedsspørgsmål lod de sig ikke kommandere af statskirkelige myndigheder. 
      De var aktive i salmebogssagen og fik en udtalelse trykt i Berlingske Tidende. De var imod beskæring af deres ytringsfrihed i kirkelige anliggender. Præsten skulle stå som det velsignede ords fri tjener og ikke som de statskirkelige myndigheders ceremonimester. 
       De var engagerede i Det danske Missionsselskab som direktører eller medlemmer. De fulgte nøje de udsendte missionærers virke i Guinea, Trankebar, Ostindien og Smyrna.  
       Selskabet blev stiftet i 1821 af sognepræsten i Kongens Lyngby Bone Falch Rønne. Da han døde i 1833, overtog lensgreve Holstein - Holsteinborg posten som formand. I hans formandstid begyndte "Dansk Missionsblad" at udkomme. Efter hans død i 1836 blev sognepræst J. F. Fenger formand.  Lensgrevens enke fulgte levende med i missionsselskabets virke indtil sin død. 
       De var imod forordningen af 13. januar 1741, tvangsdåb og tvangskonfirmation. Den senere biskop Kierkegaard og bror til filosoffen Søren Kierkegaard nægtede at tvangsdøbe en baptists barn. Han henvendte sig direkte til Christian VIII for at tale om baptistsagen.       
      De gik ind for sognebåndsløsning. 
      To medlemmer, Kierkegaard og F. Boisen,  blev rigsdagsmænd.
    
       
Den gudelige bevægelse gled i sidste halvdel af 1800-tallet over i Indre Mission. Lensgreverne på Holsteinborg havde hele tiden støttet den gudelige bevægelse.

Holsteinborgkonventet

I midten af l880-erne sluttede lensgreve F. C. C. Holstein sig til Indre Mission. Præster og til en vis grad indremissionærer blev indbudt som gæster på slottet.

         Omkring dette tidspunkt blev Holsteinborgkonventet dannet. Det var en videreførelse af det sydvestsjællandske broderkonvent. I den første menneskealder var medlemmerne alle indremissionske  præster.

          Da lensgreve F. C. C. Holstein-Holsteinborg døde i 1924, besluttede hans hustru at videreføre konventet.

         I 1931 og frem til lensgrevinde Elisabeth Holsteins død i 1941 samledes konventet to gange årligt på Holsteinborg Slot i lensgrevindens gemakker og fire gange hos de præster, som var medlemmer af konventet.

         Medlemmer var alle præster, der beklædte embeder, hvis kirker ind til ca. 1915 hørte under grevskabet.

         I 1931 var sognepræst Johann Olsen og residerende kapellan Berg Sørensen fra Hyllested – Venslev - Holsteinborg Sogne, sognepræst Johs. Lund Jacobsen, senere Georg Rasmussen Ørslev - Bjærge Sogn, sognepræst P. B. Lyngby Tjæreby Sogn, sognepræst Martin Poulsen Karrebæk Sogn, sognepræst Aage Lambert-Jensen Kvislemark - Fyrendal Sogn og sognepræst Bjørn Warring Slotsbjærgby - Sludstrup Sogn medlemmer.

         - Konventerne sigtede altid på det praktiske kirkelige liv f. eks. om prædiken, og om præstens besøg i hjemmene. Men aldrig om Indre Mission eller om omvendelse. Dertil var der for få præster af indremissionsk observans i det. Sandt at sige: kun én, pastor Poulsen fra Karrebæk. ”Han kunne sige - husker jeg: Jeg må spørge Gud: Herre, kan du bruge mig?”. Grevinden sagde engang: ”Han er den, jeg føler mig nærmest i åndelig forbindelse med”. Og så tilføjede hun med et lille smil: ”I andre - I er jo se unge", skrev sognepræst Aage Lambert-Jensen i 1984.

 

 

Konvent i Bisserup Præstegård

Sognepræst Aage Lambert-Jensen har efterladt denne skildring af forårskonventet 1931:

         I foråret l931 blev jeg kaldet til sognepræst i Kvislemark og Fyrendal sogne og tiltrådte l.  juni.  Få dage efter fik vi indbydelse til at deltage i præstekonvent, Holsteinborg Konventet, i Bisserup præstegård, Det var en smuk, solrig sommerdag. Alle gæster var samlet i præstegårdshaven. I en stol sad lensgrevinden, vi hilste på hende og hun spurgte: ”Har De hilst på min søn Erik.” Erik Holstein, greve og ejer af Fyirendal (der stadig staves sådan skønt selve sognet fik navneforandring til Fyrendal).

          Kl. 15 samledes man ved kaffebordet. Derpå en halv time frit samvær.

         Så kaldtes til det egentlige: indledende foredrag - ikke prædiken ved en præst. Jeg husker ikke emnet, men det var af praktisk kirkelig, ikke teologisk art. Det var på knap 1 time.

         Derpå forhandling.  Konventets formand og lensgrevinde Elisabeth Holstein deltog altid ivrigt i det. Også de fleste andre deltagere - dog: aldrig præstehustruerne - deltog i forhand1ing.

         Den varede et par timer. Så serverede fruen middag efter et bestemt ritual. Dagens vært bød lensgrevinden sin arm, førte hende til bords - øverst. Og der på fulgte præster, er udvalgte sig hver sin dame. Og sad i tvang fri orden, oftest de yngste længere nede.

         Efter middagen, omkring ved kl. 20 og frem, opløstes konventet lidt efter lidt. Ikke pludseligt, men så tog et par hjem - så de næste. Og så var det almindeligt opbrud”.

 

Konvent på Holsteinborg Slot

Sognepræst Aage Lambert-Jensen skrev i samme notat om efterårskonventet i 1931:

         ” Efterårskonventet på Holsteinborg Slot var en oplevelse, både åndeligt og æstetisk. Grevinden boede på l. sal. Hendes søn lensgreve Bent Holstein i stueetagen. Ham så vi aldrig.    
           
Men jeg var - i anden anledning (historie) – til middag hos ham to gange. Den ene, fordi jeg skulle holde foredrag om den gudelige opvækkelse på ”Mineslyst”. Den anden gjaldt vist noget med H.C. Andersen.

         Bent Holstein sagde for resten bramfrit om moderens forhold til præster: ”… at mor gider. Præster er noget af det mest kedsommelige..” Jo, han havde humor.

         Lensgrevinde Holsteins gemakker var smukke, prydet med polstrede møbler i dæmpet, grålig farve, men ret lyse.

         Vi samledes - efterhånden som vi kom - ude i den lange hal, der var ret smal, men rigelig til at vi kunne anbringe overtøj osv. Inden vi blev kaldt ind.

         Det gik ikke til uden gemytlighed. Ørslevfruen var festlig. Mens hun ordnede sin smukke, ildrøde frisure, råbte hun bramfrit til sin mand: ”Johannes slå skøderne (han var i kjole og hvidt) til side, så jeg kan spejle mig!” Hun antydede, at hans benklæder var temmelig slidte og blanke.

         Der var anbragt gymnastikredskaber i hallen fra gammel tid - men dem blev der ikke tid at bruge - ikke før senere.

         Så blev vi budt ind, tog plads omkring det umådeligt lange bord. Hvor gammelt mon det er?

         Et par hundrede år? Det står nu, l984, i arkivstuen bag godskontoret.

         Dugen var Anna Sophies fra l700-tallets begyndelse.

         Vi fik te og kaffe. Grevinden talte livligt - hun var glad og befandt sig godt. Men hun sagde engang: ”Hvor er I unge.”

         Kl.  16 indledte konventets formand, sognepræst Johs. Olsen, Hyllested, en forhandling, hvori de fleste præster ret ivrigt deltog.. Især værtinden kom med lange indlæg. De blev altid fremført i et dæmpet, formsikkert sprog. Hun repræsenterede naturligvis et ældre synspunkt, indremissionsk, men havde god forbindelse også åndeligt - trods det.

         Indledning og - næsten altid livlig - forhandling varede til kl.l8.  Så bød værtinden på middag. Vi samledes om et langt bord, i alt omkring knap en snes personer, med grevinden for bordenden. Hun fortalte, at dugen var givet af Anna Sophie Reventlow - og altså et par hundrede år gammel.

         Bagefter samledes man i grupper eller to og talte sammen som man havde interesse. Konventet opløstes ved 21-tiden”.

         Gymnastikredskaberne i hallen går tilbage til 1827, hvor lensgreve F. A. Holstein oprettede et gymnastisk institut og ansatte en gymnastiklærer. Et gymnastiklokale blev indrettet på Holsteinborg og et andet på Fyrendal, så drengene ikke fik så langt at gå.

Drengekonventet

Næstved Tidende fortæller, at der i sidste kvartal af 1965 har været et drengekonvent i Kvislemark Præstegård for Flakkebjerg Herreds præster.
         .

Næstved Tidende
Lærerkonvent

"Og de årlige sammenkomster, han derefter holdt med os, viste os, at han var skolens nidkære Befordrer, sande ven og velgører. Hans sidste værk var disse månedlige skolelærerkonventer. Uden ham var de ikke blevet holdt her, og ethvert andet sted vilde ikke have afgivet passende lejlighed for os alle. Det var altså sidste velgerning, vi og vort fag modtog af ham, at han, efter at have modtaget vor kære broders, Jørgensens (Kvislemark), skriftlige ytring om et skolekonvent, straks bifaldt den, gjorde et udkast til de love, vi selv kunde give os, tegnede sig for et årligt bidrag til et bibliotek, vi ønskede oprettet, skænkede straks en del bøger dertil og lovede at give flere efterhånden".
Kilde: V

Kilde: Mindetale holdt af lærer Erich Birch holdt over greve F. A. Holstein i skolelærerkonvenventet på Fuirendal 25. juni 1836. Trykt i  Tidsskrift for Almuen 1836). 

Lærerkonventet bestod af 22 medlemmer, der bekostedes af greven.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side