Dannebrogsmand
Dannebrogsmand og gårdmand

Den 28. januar 1813 blev Hans Nielsen, gårdmand i Quislemark, udnævnt til Dannebrogsmand. 
      10. februar bliver hæderstegnet sendt til Det Danske Kancelli.

      Hæderstegnet fik han på Landhusholdningsselskabets anbefaling. Det fremgår af ”Protokollen for Dannebrogsmænd 1813 – 29”. Den opbevares i Ordenskapitlet. 
      Formentligt er det lensgreve F. A. Holstein, der har indstillet ham til hæderstegnet. 
      Hæderstegnet gik tabt ved Sorø Akademis brand samme år. Det fremgår af en indberetning til Ordenskapitlet fra amtmanden over Sorø Amt. Efter allerhøjeste befaling af 3. august 1813 blev et nyt hæderstegn sendt til Hans Nielsen.
      Da han dør i marts 1863, bliver hæderstegnet returneret til Ordenskapitlet.

      Ordenskapitlet har ingen levnedsberetning fra Hans Nielsens hånd. Det skyldes, at først i 1904 blev Dannebrogsmændene opfordret til at indsende deres levnedsberetninger.

                       

                     

 

 

Dannebrogsmændenes hæderstegn blev også kaldt sølvkorset. Det blev båret i samme bånd som ridderkorset. Skildvagter skulle honorere dannebrogsmænd med skuldret gevær, når sidstnævnte sølvkorset synligt. Det skulle bæres på brystets venstre side nedhængende fra et af kjolens øverste knaphuller i et hvidt silkebånd med røde kanter.
Gårdbeboer og national soldat
Ved folketællingen i 1801 er bonde, gårdbeboer og national soldat Hans Nielsen 28 år gammel og gift med den jævnaldrende Anna Wolqvartsdatter. De har sønnen Wolquart, kun et år gammel. 
      Familien er ikke udflyttet. Efter alt dømme boede familien på Gilsgård.

      Anna Wolqvartsdatter dør i september 1831. I kirkebogens rubrik til anmærkninger står: ”En agtværdig kone”. Bag den står nok sognepræst Claus Schoning Tryde, og så må hun virkeligt have været højt respekteret. 
     Hans Nielsen gifter sig ikke igen.

     Ved folketællingen i 1834 bor den 61-årige enkemand, gårdmand og Dannebrogsmand Hans Nielsen sammen med de ugifte sønner Jørgen Hansen, 28 år, og Niels Hansen, 22 år, samt den ugifte plejedatter Ane Margrethe JørgensDatter, 23 år. Gården har tre karle og en tjenestepige.
      Nationale soldater var udskrevet især blandt landbefolkningen 1701 - 1804 på kongens befaling. De blev også kaldt landsoldater. 

Hans Nielsen dør i 1863
Som 82-årig i 1855 bor Hans Nielsen på gården som aftægtsmand. Ifølge folketællingslisten er han født i Fuglebjerg Sogn. 
      Sønnen, gårdmand Jørgen Hansen, døde 21. december 1852. Enken, Karen Marie Pedersdatter, har gården i fæste. Det peger også på, at hun har været af en særlig støbning.
      Hendes fødesogn er Førslev.

      Kirkebogen fortæller, at Hans Nielsen, gårdejer, Dannebrogsmand, aftægtsmand hos gårdmand Jørgen Hansens enke i Quislemark, dør 89 år gammel i marts 1863. Det er lidt af en tilsnigelse, at han i kirkebogen kaldes gårdejer. Han nåede aldrig at frikøbe gården.

      Men det gjorde hans sønnesøn, Christen Hansen Jørgensen. Ved folketællingen i 1880 var han gårdejer. Hans mor, den 69-årige enke Karen Marie Jørgensen, bestyrer husvæsenet for ham. Til at hjælpe sig med husholdningen har hun pigen Petrine Bolette Greve. I 1882 bliver hun gift med den 37-årige Christen Hansen Jørgensen. Selv er hun 34 år.  
      De får tilsyneladende ingen børn. 
      Plejebarnet, Lili Theodora Greve, datter datter af fotograf Otto Greve i Korsør. Lili dør i 1886 kun 11 måned gammel. 
      I september 1886 dør Karen Marie Pedersdatter og bliver begravet på Kvislemark Kirkegård.

     

Afslutning
Det falder i øjnene, at de fleste tjenestefolk på den gård efter folketællingerne at dømme kom fra nabosognene. Tilgangs- og afgangslisterne for Quislemark Sogn er ikke bevaret. Det er således ikke muligt at få et mere præcist indtryk af det udensogns folkehold.  

       Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev oprettet i 1769. Det skulle sætte gang i udviklingen af landbruget.

       Dannebrogsmændenes hæderstegn blev indstiftet af Frederik VI i 1809. Det kunne gives til ”enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Dåd i engere (læs: snævrere) Kreds har gavnet Fædrelandet”. Dannebrogsmændene fik kun sjældent riddergraden. Lige før 1. Verdenskrig var der 3.000 Dannebrogsmænd.
       Hæderstegnet blev under Napoleonskrigene givet som tapperhedsudmærkelse til menige, underofficerer og sekondløjtnanter. Under de slesvigske krige 1848 - 50 og 1864 blev der uddelt omkring 2.200 hæderstegn til tapre soldater. Ca. 1.600 over levende veteraner modtog 1924 - 28 sølvkorset.
      De øvrige modtagere var bestillingsmænd indenfior post- og befordringsvæsenet, toldvæsenet og DSB, underofficerer, særligt initiativrige skolelærere, folk fra redningsvæsenet og sognefogeder efter 25 års virke.
      Hæderstegnet uddeles ikke mere.          
      En lille historie fra et middagsselskab i en sydvestsjællandsk præstegård i 1851 fortæller om, hvordan man så på Dannebrogsmændenes hæderstegn uden for almuens kreds. 
      Husets håbefulde søn fortalte, at en mand havde fortalt ham, at en af gæsterne, en sognepræst, var blevet dannebrogsmand. Det havde manden set i avisen. Den oplysning blev modtaget med stor latter.
      Det viste sig senere, at sognepræsten var blevet Ridder af Dannebroge, og det var noget helt andet.   

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side