Nordlængen
Nordlængen set fra gårdsiden, mens der endnu var strå på taget
Vestgavlen

I nordlængens vestgavl var der to døre. Den ene var forsynet med tremmer og et lillebitte vindue til lysindfald førte ind til en gammeldags das med to sæder. Den anden førte ind til et dueslag, der også blev brugt til komfurbrænde. 
      Billedet viser dueslaget.Pladsen ved vestgavlen blev brugt til brændehugning og brændestabler. Her var der også - ses ikke på billedet - et bliktagsdækket skur med kun en endevæg til brænde. 
      På længens nordside - lige om hjørnet - var en hønsegård. Hønsene havde adgang til et rum, der stødte op til dueslaget. I en periode holdt far og mor også en gris her.


Vaskehus og konfirmandstue

Den vestligste dør førte ind til en kalket entre med knagerække og to døre. 
      Døren til højre førte ind til et rum, som blev brugt som konfirmandstue, indtil den blev flyttet over i præsteboligen. Brugen som konfirmandstue er omtalt så tidligt som i 1862, hvor bygningen blev takseret med hen blik på brandforsikring.  P
å Allehelgensdag 1951 meddelte sognepræsten, at konfirmandeleverne skulle møde i præstegården kl. 9. Konfirmandernes forberedelse fandt sted i konfirmandstuen for første gang siden 1930 efter forslag fra Kvislemark Menighedsråd.      

      Konfirmandstuen blev også brugt som soverum for drenge og mænd, da mine forældre drev vandrehjem i 30´erne 40´erne. På et træ i højre side af nedkørslen var DUH´s flotte blå skilt med sort skrift sat op. 
      Rummet blev senere brugt af spejderpatruljen "Ørnene".  
      Den anden dør førte ind til vaskerummet, som fik lys fra et mindre vindue i vestgavlen. 
      Her var der en med vandhane, et zinkbadekar, som min far brugte til sine kolde bade - han var vinterbader, da han studerede i København og holdt fast i det kolde gys - en stor og en lille indmuret gruekedel. 
     Kedlerne var af kobber. Inderst inde i rummet førte en dør ind til et mindre rum anvendt som oplagsplads for brænde.
 

   


Hestestalden

På den nordlige længes sydside - altså gårdsiden - var der regnet fra vest en dør og to vinduesfag, en dobbeltdør, som førte ind til hestestalden, der var beregnet til kirkegængernes heste, og en port ind til en vognport, som sognepræsten også rådede over. 
      Hestestalden var delt i to rum. Om der var to eller tre båse i hvert rum husker jeg ikke. Det inderste blev også anvendt til brænde. 
      Jeg har kun erindring om, at Ellen Henriksen, Tornemark, brugte hestestalden, når hun kom på besøg.
.

Nordøsthjørnet

Bindingsværket har ikke været tjæret i 1930´erne og senere. Der er ingen spor af tjære på nordlængen, men det udelukker ikke, at bygningen har været tjæret tidligere. 

Forsikring

I oktober 1862 blev nordlængen takseret til en foreløbig værdi af 2.540 kr. Søndre Længe blev sat til 2.560 rigsdaler og præsteboligen til 46.000 rigsdaler. Takseringen skete "til Indtagning i Landbygningers almindelige Brandforsikring".  
      11. juli 1950 besluttede menighedsrådene at forhøje nordre længes brandforsikring til 11.000 kr. 
       Brandforsikringen for hovedbygningen (præsteboligen) blev forhøjet til 75.000 kr.
 

Farvel stråtag

Før 1971 mistede nordlængen sit stråtag og dermed en del af sit oprindelige udtryk.  
Læg mærke til telefonpælen.

Vestgavlen 2007

I april 2007 så vestgavlen sådan ud. Døren indtil dueslaget var blevet dobbelt så bred. Hundegården eller rettere sagt  hundeburet var kommet til. Døren ind til det gamle das var muret til. Granlunden er senere blev fældet. Heldigvis. Den passede overhovedet ikke ind her. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side