Kvislemark og 2. Verdenskrig
Finlandshjælpen

I efteråret 1939 angreb sovjetiske hærstyrker Finland, da Finland nægtede at afgive land i Karelen til Sovjetunionen. Foreningen Norden dannede sammen med Røde Kors den 10. januar 1940 Centralkomiteen for Finlandshjælpen.          
         Finlandshjælpen skulle indsamle penge til fordel for de nødlidende finner, organisere den frivillige arbejdskraft til Finland samt udarbejde en evakueringsplan for børn i krigshærgede områder.
         Centralkomiteen for Finlandshjælpen startede i 1940 en landsindsamling. En brochure og en plakat med mottoet ”et broderfolk i nød” opfordrede den danske befolkning til at give 1 % af deres månedlige indtægt til Finlandshjælpen. Plakaten med motivet af en moder og hendes barn blev tegnet af Sikker Hansen, som også havde tegnet et finlands-frimærke med en flygtende kvinde og hendes to børn.          
         Frimærket kostede 5 øre som ubeskåret gik til
Finlandshjælpen.
       Til Kvislemark-Fyrendal Sogne kom der i hvert fald en finnedreng. Han blev her i landet.

Sikker Hansen tegnede dette mærke.
Kongenål
!939 blev der nedsat en komite´ til indsamling af en folkegave til Kong Christian den Tiendes Fond. En del af pengene kom fra salg af en kongenål i gult metal (22x12 mm) med bogstaverne CX og datoen "26.9.1940" . Tegningen af nålen leverede tegneren Poul Sæbye (1889-1965). Den blev solgt i perioden 15.-30. september 1940. 1.510.023 solgte eksemplarer gav 265.531 kroner til folkegaven.

Der rider en konge

Der rider en konge i sol og i blæst
igennem sit arvede rige.
Og blomsterne flyver mod ham og hans hest
fra by og fra bondemands dige.
De nikker fra sadlen, de fylder hans favn –
og lægger uvisneligt grønt om hans navn.

Når red vel en herre så smilende tryg
igennem de skiftende dage!
Hans sind – det var følsomt. Men rank var hans ryg.
Og stolt kan han se sig tilbage.
Hans gerning var ikke en leg, men et værk.
Og viljen, der bar det, var trofast og stærk.

Og dybt ind i sagaen red han den dag,
da landet mod sønder var vundet,
da friheden løste for sange og flag,
hvis flugt gennem slægter var bundet.
Da takked vi stille, da følte vi hedt,
hvor kongen og folket – hvor Danmark var et!

Man spurgte mig ude: Hvor vover vel han,
en hersker, at færdes så ene?
Jeg svared dem: Han er vor frieste mand –
dog rider han aldrig alene.
Han skærmes blot ikke af vælde og magt.
Om kongen af Danmark står hjerterne vagt!



Digtet er skrevet af Hans Hartvig Seedorf Pedersen. Udgivet 1941. Digtet skriver sig ind i en nationalromantisk tradition, hvor kongen og det danske folk hyldes. I digtet er der også genren tro en passage omhandlende genforeningen i 1920.

Vareknaphed


Bortset fra rationering, mørkelægning og knaphed på visse varer mærkede vi ikke meget til besættelsen i Kvislemark. 
      Vi drenge blev udstyret med træskostøvler og træsko til hjemmebrug. Skosåler blev forsynet med jernbeslag på tå og hæl samt læderknopper. Far fik jakkesæt vendt. 
      Det største problem var manglen på cykeldæk og - slanger. Cyklen var forudsætningen for, at min far kunne komme rundt i sognet, og at jeg kunne passe min skolegang på Hindholm Kost- og Realskole. 
      Flere havde i tide hamstret kaffe. En morgen under krigen bredte den lifligste duft af brændte kaffebønner sig over dele af Kvislemark. Brændingen var godt nok foregået i kostalden, men det havde ikke været nok til at skjule den vidunderlige duft.
      Her og der fremstillede man selv sæbe. Det blev et skrækkeligt, gråt produkt, som i hvert fald ikke kunne bruges til håndsæbe.  
      Rationeringen af cigaretter og tobak ramte rygerne hårdt. Tørrede kirsebærblade kunne godt nydes i den lange pibe, når det kneb med tobakken. Lidt sortbørshandel med cigaretter var der også i Kvislemark, men det var i det små. Til min konfirmation købte jeg fem cigaretter. Pris en krone pr. styk. 
     

      

Hvervebrochure omdelt af landposten. Trykt på krigspapir.
Nedstyrtninger

To gange så vi vingeskudte amerikanske flyvende fæstninger styrte ned. Den 20. februar 1944 styrtede en flyvende fæstning ned ved Haldagerlille og den 9. april samme år faldt ved 11.30 – tiden en flyvende fæstning ned i et hus i Venslev tilhørende bogholder Friis, Holsteinborg Sparekasse.

      Fra Kvislemark så vi tre til fire faldskærme folde sig ud og svæve ned bag Fyrendal Skov. Ankommet på cykel til Venslev overværede jeg, at en amerikansk pilot siddende på en bils bagsæde blev forhørt af en tysk officer. Så vidt jeg erindrer, stod den tyske officer med pistol i hånden. 
      Ved et senere besøg lykkedes det os drenge at få fat i nogle radiodele og andre småting, som ikke virkede. De tyske vagtposter var ikke særligt nidkære. De ville gerne tale med os, og vi fik lidt øvelse i at tale tysk. De fundne skatte blev lagt i min cykelkurv og taget med hjem. Senere gravede vi dem ned i præstegårdshaven. Der ligger de nok endnu.

      Haldagerlille flyet nåede jeg vist aldrig frem til. Blandt eleverne på Hindholm Kost- og Realskole gik der nogle gevaldige rygter om, at det var lykkedes nogle unge fra Fuglebjerg at få fat i en gummibåd og finde både cigaretter og bolsjer. Bolsjerne havde desværre den bivirkning, at de ikke kunne sove om natten. Hvis historien ellers passer, har der nok været amfetamin i bolsjerne. 

      Ved begge lejligheder fik min far pludseligt et uopsætteligt ærinde i Fyrendal Kirke og min mor begav sig fluks ned på Kvislemark kirkegård for at ordne et gravsted tæt på kapellets østside, hvor en søn af et tidligere præstepar lå begravet.

      De var med i Præsternes uofficielle Forening, som blandt andet skulle tage sig af nødlandede allierede flyvere. Efter hvad mine forældre havde fået oplyst, var de allierede flyvere instrueret om at søge til nærmeste kirke. 
      Hvervningen til Præsternes uofficielle Forening stod provst Hee Andersen for ved en eller anden sammenkomst. Samtlige deltagende præster på nær én gik med i foreningen.

 

Prærievogne og fly

På Knud Jensens røde lade på hjørnet opsatte en eller anden myndighed en plakat, der advarede mod opsamling af sprængblyanter, bomber og andet godt fra himlen. 
      En dag passerede en kolonne hestetrukne prærievogne landsbyen på vej fra Arløse til Rødbro. 
      Ved en enkelt lejlighed fløj tre tyske bombefly i trætopshøjde over lund og have med retning mod nord. Vi så tydeligt de besætningsmedlemmer, der sad i glaskuplen i flyenes næse. Motorlarmen var infernalsk.
 
      I de sidste krigsår så vi amerikanske bombefly i kasseformation komme fra syd efter bombetogt mod de nordtyske byer. 
      Jeg kan stadig høre den durende lyd fra de flere hundrede fly, der langsomt bevægede sig fremad. De kom altid i dagslys. Over formationen og på dens sider sværmede hurtige jagerfly som bier om en kube. 
      Det skete, at nogle få tyske jagerfly forsøgte sig med et angreb på formationen. De blev straks afvist af de amerikanske jagerfly og forsvandt skyndsomt i lav højde mod syd. Formentligt til Avnø.
      På bakkeskråningen nord for Arløse fandt vi på vej til skole nu og da en masse sølvpapirstrimler kaldet chaff. De var i nattens løb smidt ud fra flyene for at vildlede tyske radarstationer. Den nærmeste var Seehund ved Tybjerg. 
    

Ingen sognebørn lod sig friste til at melde sig til Waffen SS. Tysk Røde Kors hørte under Waffen SS. I Danmark blev ingen straffet for at have været i Tysk Røde Kors. Medlemsskab af Waffen SS udløste som regel en dom på to-fire år. Adskillige slap dog billigere.
Modstandsfolk

Det fremgår af modstandsbasen, at der kun var to frihedskæmpere i Kvislemark. Deres navne er ikke opgivet. Jeg ved, at gårdbestyrer Erik Sejersbøl var medlem af en ventegruppe. En søgning på navnet Sejersbøl giver følgende svar: "1 endnu ikke offentliggjort person passer desuden til søgningen".  
      Hvor ventegruppen hørte til, og om der var andre mænd fra sognet med i den, ved jeg ikke.
     En enkelt kommunist fra København bosatte sig i Kvislemark under besættelsen. 
      Om han gik under jorden, eller om det var af andre grunde, han landede i Kvislemark, ved jeg ikke. 
      Hans bror var en kendt københavnsk kommunist.
 
     I Tornemark var der en militærgruppe på 14 mand. Den blev opstillet i april 1945 og tilhørte således "de sidste dages hellige". Gruppeleder var forpagter Jens Mølledal.

Gårdbestyrer Erik Sejersbøl, Korshavegård. Foto lånt af Knud Olfert Christensen.
Gemt i præstegårde

Under krigen var blandt andet den senere kriminalassistent Bentzen fra Næstved og en kollega gemt i Kvislemark Præstegård.  
      De ankom natten mellem 19. og 20. september 1944 i bil. Bilen rullede med slukket motor ned ad indkørslen. Adressen havde Bentzen fået af provst Hee Andersen.  
      Heldigvis skærmede buskadset omkring præstegårdshaven mod nysgerrige blikke. De kunne derfor færdes nogenlunde frit i haven, men havde strengt forbud mod at vise sig i gården og vinduerne ud mod gården.    
     Tobakshunger fik en aften kollegaen til at søge om til hjørnet for at undersøge, om han kunne købe noget tobak.
      Hammeren faldt prompte. Næste nat blev han hentet og bragt til et nyt sted. 
      Bentzen blev nogen tid. Han kom senere til Hørsholm. Under flugten beholdt han sin tjenestepistol.  
       Engang i første halvdel af halvfjerserne fortalte Bentzen i en rotaryklub i Næstved fortalt om tid, han var havemand i Kvislemark Præstegård. 
        I Bisserup Præstegård gik politfuldmægtig Rosenfeld - Hansen, Næstved,  under jorden. Han blev der til befrielsen.
        
      

Sikkerhed

Forståelsen for sikkerhed var ikke stor under besættelsen. Folk kunne ikke holde mund med, hvad de vidste, og hvad de havde hørt af rygter. Historierne behøvede ikke at være sande, når blot de var interessante og spændende. 
      Når det ikke gik galt i Kvislemark, skyldtes det nok, at der hverken var nazister, frikorpsfamilier eller stikkere i landsbyen. Så vidt jeg ved, blev ingen kvislemarkere interneret af modstandsbevægelsen.

      Ved en enkelt lejlighed var min far tæt på et slagtilfælde. Da han efter et møde gik ud i Missionshusets gang for at hente sit overtøj, så han en i øvrigt fornuftig og jordbunden mand i færd med at uddele illegale blade til folk på vej hjem.

      Det var måske årsagen til, at præstegårdens illegale blade blev anbragt i en mælkejunge og nedgravet i havens nordøstlige hjørne. Jungen ligger der nok stadig væk. Vi kunne ikke finde den efter krigen. 

                   

Fra Frie Danske juni 1942
Spottevers dukkede tidlig op i de illegale blade. 
De Frie Danske juni 1942
Hængt ud
Værnemagere og kvinder, der omgikkes besættelsesmagtens repræsentanter blev hængt ud med navn og adresse i de illegale blade. 

Hendes adresse er udeladt her.
Arrestationer

I oktober 1944 blev sognepræst Arne Christoffersen, Marvede-Hyllinge, anholdt af det tyske Politi mistænkt for at have et våbenlager i præstegaarden. Den, Marvede Kirke og Hyllinge Kirke blev undersøgt af en halv snes mand. De fandt ingen våben. Pastor Christoffersen blev taget med til København. Jeg har en svag erindring om, at han besøgte præstegården i Kvislemark efter sin frigivelse.   
         4. november 1944 indberettede sognerådsformanden i Førslev, at Gestapo natten til tirsdag har foretaget husundersøgelse paa Børnehjemmet Holsteinsminde og anholdt forstander Hjermind og samtlige fem lærere, Nielsen, Østergaard, Søndergaard, Bech, Pettersen og Hansen. Aarsagen mentes at være at de har haft kendskab til vaabenlagre. 
         De blev løsladt nogledage senere og vendte tilbage til hjemmet. Samtidigt blev gartneren på Holsteinsminde, Wessel, taget af Gestapo.
 
 
        

Styrketal og nedkastninger
Ovenstående oplysninger er hovedsageligt egne erindringer. De efterfølgende oplysninger stammer blandt andet fra fra Anders Bøgvads fortrinlige bog "Hjemmehæren" og Søren Hansen (red.): "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse".
         Ved befrielsen var der to frihedskæmpere i Kvislemark, tretten i Tornemark, tre i Skafterup, to i Bisserup og en i Fuglebjerg. Det lave antal i Fuglebjerg skyldes, at organisationen blev revet op i 1944.
         Hyllinge hørte til Præstø Amt og var et selvstændigt distrikt med 45 mand ved befrielsen.
         Under krigen var der kun sabotager på jernbanelinien Slagelse - Næstved tæt på de to nævnte byer. Ingen på strækningen Fodby-Dalmose-Sludstrup.
         13 april 1945 blev der nedkastet 24 containere 600 meter syd for Førslev. De blev spredt over en linie på ca. halvanden kilometer. En container knustes. I modtageholdet indgik blandt andet folk fra Hyllested. Kodeordet for denne nedkastning var "Hilsen til Robert". 
         Endvidere var der 14. og 21. april 1945 nedkastninger ved den sydøstlige ende af Tystrup Sø. De våben blev kørt til Hyllested og sendt videre til Korsør.  
 
Sabotage

I midten af juni måned 1944 blev ca. 19 mand indkvarteret i arresthuset i Førslev. De skulle bevogte feltflyvepladsens anlæg.
        Tidligere skal nogle Schalburgfolk have stået for bevogtningen.
         Årsagen var nok, at nogle mindreårige elever fra Holsteinsminde havde sat ild til et beskyttelsesrums træværk den 15. juni 1944.Et par andre beskyttelsesrum var også blevet flammernes bytte. Gerningsmændene forblev ukendte. 
         En underofficer fra den tyske værnemagt kontaktede forstander Hjermind på Holsteinsminde. Han oplyste, at drengene var blevet afhørt af dansk politi. Underofficeren bad om  tilladelse til at fortælle eleverne, at beskyttelsesrummene fremover ville blive sikret med skildvagt og landminer. Den fik han. Han oplyste, at par andre beskyttelsesrum også var blevet flammernes bytte. Gerningsmændene var ukendte. 
         Værnemagten foretog sig ikke yderligere i denne sag.

Feltflyvepladsen ved Førslev

Syd for vejen mellem Arløse og Førslev og ned mod Kohaven gik tyskerne i marts 1944 i gang med at anlægge en feltflyveplads. Omkring 1. april var ca. et halvthundrede mand i gang med de forberedende arbejder. For at give plads til de landende fly blev et par huse ved vejen nedrevet. Pladsen var på ca. 40 tønder lang, 50 meter bred og strakte sig fra et hegn, der løb mellem  Kohavens nordøstlige hjørne og Førslevvej over Arløse-Førslev vejen vest om præstegården ned til Holsteinsminde. Ejeren måtte benytte arealet, men ikke til langstråede afgrøder. 
         I pladsen sydlige del var der beskyttelsesgrave (jord) og tre skjul for flyvemaskiner samt nedgravede benzindepoter.Nord for Arløse - Førslevvejen var der gravet beskyttelsesgrave. Det var der sydsydvest for Holsteinsminde. Nedgravede vognskjul var indrettet øst for Førslevvej.  Pladsen er beskrevet i en efterretningsrapport i Stockholmsarkivet dateret september 1944. 
         I Sneslev blev der bygget en barak til 10 mand. 
         Tværs over flyvepladsen er der sat et pigtrådshegn af hensyn til kvæget. Hegnet kan sløjfes i løbet af et par timer.
      Der gik rygter om planer bygning af hangarer under Kohaven. Et par gange skal tyske fly have landet her. Krigen sluttede, inden der var blevet bygget noget som helst på pladsen. 
      Et mindre kontingent Sommerfolk var indkvarteret i det gamle arresthus over for Førslev Kirke og 4-5 mand i præstegårdens konfirmandstue..
       Pigehvin fra huset vidnede om, at de ikke manglede selskab. Flere piger fra Hyllinge havde deres gang her.
     
Note
Sommerkorpset var oprettet af den danske kaptajn Poul Sommer. Den korrekte betegnelse var: ”Vagtkorpset ved det tyske Luftvaaben i Danmark”. Det blev oprettet i begyndelsen af 1944 og opløst igen i februar 1945. Sommerkorpset nåede op på ca. 800 mand.  Det bevogtede det tyske luftvåbens anlæg og installationer i Danmark svarende til marinevægternes bevogtningsopgaver for den tyske marine. Det var iklædt sorte uniformer, og blev derfor ofte forvekslet med Hipo. Under retsopgøret var straffen for medlemsskab normalt  to år.
 

Knud Andersen fortæller
I en mail dateret dateret 2. januar 2012 skriver Knud Andersen, søn af pastor Jul. Andersen, følgende:
         - Jeg boede som dreng i Førslev præstegård fra 1. dec. 1944. I præstegårdens konfirmandstue var indkvarteret 4-5 Sommerfolk i sorte uniformer, som skulle passe flyvepladsen, der lå SV for præstegården mellem vejen til Arløse og vejen til Hyllinge. Det er korrekt, at der også boede en flok sommerfolk i det gamle arresthus ved kirken. 
         - Vi drenge fra præstegården fandt - vel i 1945-46 resterne af en af de kontainere, som var kastet ned med våben. Vi observerede aldrig aktiviteter på marken. 
         - Sommerfolkene generede os ikke, bortset fra at de huggede et rådyr som min far havde fået fra Førslevgård til julen 1944.
Ransagning på Førslevsgård
14. juli ransagede to Sommerfolk Førslevgård. De begrundede ransagningen med en påstand om, at en navngiven kollega var blevet lettere såret i armen under patrulje.
         De undersøgte hofjægermester Neergaards våben og gik derefter deres vej.
         I en indberetning til statsadvokaten skrev politimesteren fromt, at man antog, at en person under ulovlig jagt havde affyret skuddet.
Keld Mølbak
I sommeren 1945 fortalte forstander Keld Mølbak i et interview bragt i Næstved Tidende om sin tid som modstandsmand.
         Lidt kryptisk forklarede han, at tog til Jylland for at få instruktioner af de derværende grupper. Hvem det er, fortæller han intet om. Senere kom han i kontakt med Bruun de Neergaard i Slagelse. Han opfordrede Mølbak til at danne en gruppe, der skulle søge samarbejde med den allerede eksisterende gruppe på Holsteinsminde.
         - Det forbavsede mig at få at vide, at der var en gruppe på Holsteinsminde, da det var det sidste sted, man kunne tænke sig dette. Men ikke desto mindre var det lykkedes Yttesen, der virkede som lærer her, men ellers var kadet i marinen, på et tidligt tidspunkt at få dannet en gruppe blandt personalet. Hvordan denne gruppe blev fundet af Gestapo, ved vi ikke rigtigt, men der må være sporet en kasse våben til hjemmet. Som bekendt blev forstander Hjermind og fem lærere taget af Gestapo, men senere løsladt på nær Yttesen. Han slap dog senere fri, fortalte Keld Mølbak.
         Den, der skriver disse linier, ved godt, hvad der er ligger bag hans forbavselse over gruppens eksistens, men det er der ingen grund til at afsløre så mange år efter. 
         I Fuglebjerg havde snedker Gantriis og Johs. Fock dannet en gruppe. Leder var Gantriis.

Blev i Danmark 
Da Yttesen blev taget, gik Keld Mølbak under jorden. Han var blevet bedt om at tage til Sverige, men det afslog han.
        - Jeg ville blive hjemme for at være med, når det gik løs engang.
         Fra 30. oktober til 16. november sov han ikke hjemme om natten, men logerede hos gode venner og bekendte. 
       - Især et sted har jeg fået den allerbedste hjælp. Det er hos Jørgen Peter Kjeldsen i Arløse. Han kunne det utrolige, hjælpe os, når det så sort ud, gemme våben og så kunne han tie stille.
      Den 16. november rejste Keld Mølbak til København. Højskolen genså han først 8. maj 1945.
      Dagen efter dukkede Gestapo op på Holsteinsminde for at hente gartner Wessel og senere kørte de til Hindholm Højskole for at hente Keld Mølbak.
      - Jeg var der altså ikke, og våben fandt de heller ikke. De var gemt bort i tide.

Keldsens aktiviteter
Under jorden skiftede Mølbak sit efternavn ud med Keldsen, anlagde overskæg og begyndte at gå med briller. Han blev kurer og hjalp til ved illegale transporter i fiskerbåde fra Stege til Havnsø til Sverige. Derefter kom han ind i den militære ledelse i København. Den blev arresteret, da den mødte op til et møde. Mølbak blev ikke taget. Ved en fejltagelse var han ikke blevet indkaldt til mødet.
         I januar 1945 begyndte han at arbejde for Dansk Samlings grupper som indsamler af penge hos landmænd i Sydvestsjælland.Senere fik han til opgave at stå for pengeindsamling og bladuddeling over hele Sjælland. Inden opgaven var løst, kom begrielsen.
         Det hører med, at han også læste korrektur på Dansk Samlings blad "Morgenbladet".

Regionsledelsen
I marts 1945 blev Region V´s ledelse oprullet af Gestapo. Ved rekonstruktionen af regionsledelsen blev Keld Mølbak Dansk Samlings repræsentant.
         Museumsinspekt Henrik Lundbak skriver i sin bog om Dansk Samlings historie, at Mølbak ikke var m
edlem af Dansk Samling, men kendte Arne Sørensen fra studenterårene i begyndelsen af 1930-erne.

Note:
Jørgen Peter Kjeldsen var født 19. februar 1889 og gift med Karoline Amalie Larsen født 25. oktober 1891. De blev gift Gethsemane Kirke 18. august 1912. Sønnen Jørgen Viggo Kjeldsen blev født 22. april 1925 og døbt samme år 19. juli. Familien var dengang bosat i Højbjerg. Faren var fodermester. Kilde: Førslev Sogns Kirkebog 1914-1927, side 29. 

   
Nedlukning

Den 27. januar 1945 er feltflyvepladsen nedlagt. Ingen tyskere på pladsen. Rapportøren har nok regnet sommerfolkene med til "tyskerne". Modstandsfolk havde intet at melde efter en undersøgelse af de underjordiske opholdsrum.
         En oplysning dateret den 8. marts 1946 meddeler, at ejeren af Førslevgård nu må pløje flyvepladsen op. Beskyttelsesrum og gravene må ikke røres.
         Den 7. marts kom er dansk firma for at sløjfe grave og beskyttelsesrum ca. 700 meter nordvest for Holsteinsminde.    
         - Alt Tømmer bliver omhyggeligt renset og lagt til Side - det skal bruges paa Lolland-Falster, står der i efterretningsoversigten.

4-årigt barn i forhør

Under overskriften "Et 4-aarigt Barn i Eneforhør hos Gestapo" bragte Morgenbladet torsdag den 22. februar 1945 følgende tekst:
            "
I forbindelsen med en Gestapo Razzia i Fuglebjerg forleden aflagde Sikkerhedspolitiet et besøg paa Hindholm Højskole for om muligt at faa Oplysninger om Forstander Mølbachs Tilholdssted. Under Besøget havde to af Gestapomændene en lille samtale med Forstanderparrets 4-aarige Datter Lis for at lokke Oplysninger ud af hende – og de fik da at vide, at Forstanderen nyligt havde aflagt Besøg i sit Hjem, men hverken barnet eller dets Moder, der senere blev tilkaldt, var i Stand til at give Oplysninger om hans Bopæl. 

         Man holder sig ikke for god til noget. 
         
Som Supplement til overstaaende skal vi tilføje, at samtlige mandlige Højskoleelever under Besøget matte staa med Hænderne strakt i Vejret – uden at dette dog bragte Forstanderen for Dagen. 
         
I Fuglebjerg blev Skomagermester Chr. Justesen og hans Søn, Skomagersvend Erik Justesen, anholdt".

Note:
Morgenbladet var besættelsestidens største illegale dagblad. Første nummer udkom 11. november 1944. Udgiver var Dansk Samling.

 

 

For omgang med sommerfolk
Under retsopgøret måtte nogle piger og en frue indkassere straf for deres forbindelser med til "de sorte". En murermesterfrue fik en straf for at have truet med at kontakte Sommerkorpset.
         En pige havde tilkaldt Sommerfolkene, fordi en mand, hun havde danset med, var blevet bebrejdet, at blevet bebrejdet, at han dansede med en, der havde omgang med "de sorte". Sommerfolkene dukkede op og rydde dansestedet. 
         Pigen havde ellers ikke noget med dem at gøre, hævdede hun. Den forklaring troede dommeren ikke på. Det fremgik af vidneudsagn, at hun havde overnattet flere døgn i Sommerfolkenes hus. Ved særretten fik hun en dom på to års fængsel med fradrag af de 78 dage, hvor hun havde siddet interneret og varetægtsfængslet. 
         Fruen var sigtet for at have fortalt Sommerfolkene, hvem der efter hendes mening stod bag knusning af ruder i hendes forretning.Manden blev anholdt. Hun nægtede hårdnakket, selvom et vidne havde hørt samtalen med Sommerfolkerne. Hun blev varetægtsfængslet i 18 dage.
      I august 1945 blev en murermesterhustru fra Hyllinge idømt en betinget straf på otte måneders fængsel. Hun skulle samtidigt være under lægetilsyn.       
         Hendes mand havde udført noget arbejde på Karrebækstorp Teglværk. Han mente, at teglværket ikke havde betalt de penge for arbejdet, som han havde krav på.
         Nogen tid senere modtog teglværket et anonymt trusselsbrev, hvor der blandt blev truet med en henvendelse til Sommerkorpset.
          Sagen endte i Landsretten som en domsmandssag.En skriftekspert fastslog, at murermesterens hustru havde skrevet brevet. 

Tyskerpiger
I 1944 skriver politimesteren i Næstved i en indberetning, at der i den senere tid så godt som hver aften kom en del unge piger fra omegnen til Næstved. De prægede på en uværdig måde vejene til den besatte Gardehusarkaserne og Munkebakken. Da de oftest var ledsaget af tyske soldater, var det vanskeligt for dansk politi at gribe ind.
         Værnemagten anmeldtre jævnligt unge piber og gifte kvinder for at have smittet tyske soldater med kønssygdomme. Politimesteren konstaterede, at enkelte sager havde ført til domfældelse.
Fotoet stammer fra en serie, som skulle advare unge piger kvinder mod at gå med tyske soldater. Serien blev fremstillet i 1941. Dette er affotograferet efter et billede i bagermester Leif Christensens fotoalbum. Han var modstandsmand i Ringsted Bykommando.
Nedkastningen ved Førslev
Sorø Amtstidende bragte 17. maj 1945 et interview med politibetjent Munk Hansen tjenstgørende på Skælskør Rådhus. Da politiet blev afsat i september 1944, rejste han til Fyn. Februar 1945 vendte han tilbage til Skælskør. Umiddelbart efter kom han med i frihedsbevægelsen. Politiet dannede sin egen gruppe, og han blev gruppefører.
         Da han fik besked om den kommende nedkastning af våben på Førslevgårds marker, cyklede han sammen med overbetjent Kjeldsen og reservebetjentene Jørgen Nielsen Johs. Mathiasen. Leon Nielsen og H. V. Nielsen hen mod aften til nedkastningsområdet.
Frihedskæmpere fra oplandet sluttede sig til, så styrken blev på et halvthundrede mand. Kl. 22.30 var alle mand på pladsen. Tre timere senere dukkede flyet op. Det fløj 4-5 gange over marken, hvor modtageholdet stod. 
         Under sidste overflyvning kastede flyet faldskærme med 24 tromler med våben og ammunition. Tværs gennem marken løb en ret dyb bæk. En del af tromlerne landede på den anden side af bækken. Den første frihedskæmper, der forsøgte at springe over bækken, plumpede i til midt på livet. Han blev stående i vandet og hjalp de andre med at få våben og ammunition over på den rigtige side.
      Den lastvogn, som skulle transportere den nedkastede ammunition og våben væk, dukkede ikke op. 
      I morgentimerne kom en anden lastvogn tilfældigvis kørende. Chaufføren blev holdt op. Bilen gik i stå inde på græsmarken. Frihedskæmperne måtte skubbe den et langt stykke over græsmarken og ud på vejen. Et hårdt job, da våben og ammunition vejede fire tons. Kontainerne blev kastet i en mergelgrav.

Note: Overbetjent Kjeldsen er formentlig Niels Richard Kjeldsen født 25. januar 1911 og død 18. marts 1995. Han var medlem af en militærgruppe under Skælskør Bykommando. Kilde: Frihedsmuseets modstandsbase.
Nye ord
Under besættelsen blev sproget beriget med ord som feltmadras, værnemager, værnemagerbue og celluldsbetjent. Det sidste ord var slang for et medlem af vagtværnet.
         Puhadada kaldte man mand og mand imellem cigaretter af mærket Powhattan.
 
         Efter befrielsen blev piger, der gik med engelske soldater kaldt springmadrasser og kanaldyner.
         Ordet værnemager blev konstrueret af den konservative erhvervsmand Erling Foss. Han introducerede det i Frit Danmark i juli 1943 i artiklen "Denne Krigs Gullaschbaron - Værnemageren". Kilde: HSB Nyhedsbrev 1/13. 

         
Poetisk advarsel
Tyskertøsene blev advaret både på den ene og den anden måde.
Digterens navn er ikke kendt med sikkerhed.
Erstatningsprodukter
Kafferationeringen kom hurtigt. Men entreprenante folk fandt snart udveje. Af korn kunne man fremstille et produkt med kaffesmag. Det påstod annoncen i hvert fald.
Erstatningskaffe fremstillet af korn
Sydslesvig
Interessen for Sydslesvig var stor. Næstved Tidende hørte til den gruppe af dagblade som før, under og efter besættelsen interesserede sig levende for det danske mindretal i Sydslesvig.
   4. oktober 1944 bragte Næstved Tidende under overskriften "Faldne Sydslesvigere" en omtale af to faldne sydslesvigere. Begge tidligere elever på Duborgskolen.
   
Sket i Arløse
I landsbyerne gik livet videre, og det var de små ting, der optog sindene. 
   Førslev fik sit luftværn på plads ret tidligt i forhold til andre landkommuner. I Ringsteds opland mente en kommunalbestyrelse i sin visdom, at der ikke var grund til at opstille et luftværn. Erfaringen fra bombningen af den franske skole var, at folk strømmede til for at hjælpe.
 
Næstved Tidende 12. oktober 1944
Vi vil slaas

Den dramatiske annonce har nok fået nogle til at melde sig. Så sent som et par dage før besættelsen var der mænd, som meldte sig til tysk tjeneste.

Annonce bragt i Næstved Tidende 10 oktober 1944,
Schalburgkorset

Schalburgkorset er tydeligt inspireret af det tyske jernkors. Det er ukendt den dag Idag, hvorfor der findes den malede udgave og den emaljerede udgave. Det er ligeledes ukendt til hvilket formål de blev fremstillet, dog mener man eet eksemplar er blevet tildelt til en død Schalburg mand. Det originale schalburgkors blev fremstillet af et dansk firma i København.

Det her viste kors er ikke originalt. Kopikorsene dukkede op for 10-20 år siden i ret stort antal. Korset er udført i eet stykke med ret dårligt malet inskription samt en typisk Jernkors nål på bagsiden. Man mener de kommer fra Polen. 

 


 

Kopi af schalburgkorset. Dette kors er i privat eje.
Kvindeforeningen
I oktober 1944 meddelte Næstved Tidende, at Kvislemark-Fuirendal Kvindeforening havde aflyst sit planlagte møde i november måned. Bestyrelsen havde under hensyn til forholdene besluttet at holde en pause og først tage fat efter nytår. 
        Foreningen var stiftet 23. november 1943 som en upolitisk forening. Formålet var a
t oplyse kvinderne om, hvad der hørte ind under kvinder, og hvad der hørte under alt offentligt og kommunalt arbejde. 
Marmeladekogning


2. oktober 1944 meddelte Næstved Tidende, at på  opfordring af Danske Kvinders Samfundstjeneste havde skolebørnene i Kvislemark og Fyrendal Sogne indsamlet frasorteret eller nedfalden frugt. Husmødre og unge piger havde kogt den til marmelade. Kogningen foregik i Tornemark Centralskoles køkken forskolelærerinde frk. Stubbe Teglbjergs ledelse. Der blev kogt 200 kg. En fjerdedel blev indsendt til Danske Kvinders Beredskabstjeneste i København. Resten blev anvendt i kommunen.






Erstaningskaffe
Det er Rich, vi bruger, men det er Danmarks, der dur, lød et populært slagord.
Modtagegruppen
Liv Jensen: Aagaardgruppen 
  
 Det stormer derute i den mørke nat,
De trækker i tøjet, de skal jo på vakt.
Og vinden den suser i treets top,
Mon det også denne aften vil gå dem godt. 
  
 De er nogle stykker i dette lag, 
Det er noget, der skal nås, inden det bliver dag.
Deres tanker er spændte, hvordan vil det gå,
Og vil de det hele få samling på. 
  
 De sitter i hegnet op til en skog.
Og deres nerver er spændte i hver en knog.
De sidder der tause og søger litt ly.
Mens de venter på det engelske fly. 
  
 De hører de lyden, jo det er den.
De blinker med lykten, og flyet blinker igjen.
Så tager den en runde, for plassen er fundet.
Den kaster sin last som til faldskærme er bundet. 
  
 Et betagende syn for de menn på jorden,
Når de folder sig ut med et brag som torden.
Så røde som blod og så blå som blæk.
Men de raske menn fik dem hurtig væk. 
  
 De gjemte det væk i diker og grave, og dækket 
forsvarligt med grene og blade.
Mens i tankerne de følger flyverne hjem,
og håber de kommer helskinnet frem. 
  
 Av følelser der kom på, var der mange,
De følte en fryd, men de var også bange.
Det var med livet som indsats at disse mand,
Fik våpene hjem for at hjælpe sit land. 
  
 Denne lille gruppe var kun en ut av mange,
For hvem uker, dage, selv minutter var lange.
Mange af dem fik aldrig freden opleve.
Men hadde de levet i dag, ville de ryste og bæve. 
  
 Det er ikke som helte, som helte de ønsker å stå,
Og ikke en position de ønsker å nå:
Det var for å hjælpe jer, som i dag roper op,
Og I kan tro, mange fikk at føle på deres kropp. 
  
 Tænk så mange år er gået siden da,
Og de gode danske siger i dag føj og ha-ha'.
Det er nok dem, som dengang var lunkne, der ikke bedre ved,
Men sier sådan for at dulme deres samvittighed. 
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anna | Svar 06.08.2015 13.47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

Thomas Hansen | Svar 14.03.2015 17.04

Interessant side med mange spændende oplysninger fra lokalområdet.
MEN det viste "schalburg" kors er IKKE originalt, selvom det er i privat eje.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side