Fyrendal Kirke
Kirke og herregård

”Kirken ligger paa en bakke med en smuk udsigt ned over prasstegaardsmosens birkebeplantning, oa 10 td land. Ved den laa i sin tid en af herredets ældste landsbyer, Vindinge. I 1609 blev 7 gaarde nedrevet, vel fordi storgodsdrift mentes at svare sig bedst. I 1648 forsvandt ogsaa præstegaarden, idet præsten Frederik Klyne mageskiftede med gods. besidderen og flyttede præstegaarden til den grund, hvor denendnu, rigtignok 1861 genopbygget efter brand, ligger.Mod nord har kirken murfællesskab med herregaarden Fyrendal. Antagelig 1677 skiftede Vindinge navn til Fyrendal (indtil 1932 skrevet: Fuirendal eller tidligere: Fjurendal)  efter den tyske slægt Fuiren, der alt da havde ejet herregaar- den i mange aar. Kirken er en anselig korskirke med et meget stort taarn. En underjordisk gang siges at have forbundet Fyrendal med kirken. Mod nord og vest er to damme, der kan være levninger at fæstningsværk. Ogsaa sænkninger i terrænet lægger tanken om vold om gaard og kirke nær; dette er dog gisning. Kirken fik nyt orgel 1931, indviet skærtorsdag. Særkalke, givet af anonym, 1937. To lysekroner tilvejebragtes ved indsamling i sognet og ophængtes i anledning at fredsslutning 1945”.

Kilde: Dansk Præste og Sognehistorie (Kirkelig Geografi) 1849 – 1949. Samlet og udgivet af Paul Nedergaard, Sognepræst, København. I. Københavns Stift. Lohaes Forlag. 1951.

 

Altertalen
Altertavlen. Storfeltets Maleri er en Kopi efter Rubens’ Nadverscene
i Milano. Otto Andrup i Danmarks Malerkunst. Redigeret af Erik Zahle.
Kbh. 1937. S. 58.

Forsvundet epitaf
I 1755 og 1758 hang der på den østre væg i søndre korsfløj et maleri af en præst og hans fire hustruer, ti sønner og ti døtre samt to børn i svøb.    
   Foroven stod et krucifiks og til siderne en indskrift: "Wi troer dog alligevel, adt wi skulle see Herrens gode y de leffuendes Lande. Ps. 27". Herunder: "Wort Hoff til Gud allene" samt årstallet 1604.
   Præsteindberetningen slutter ud fra årstallet 1604 og præsterækken, at præsten er sognepræst Rasmus Hansen, skriver "Danmarks Kirker" på side 1079. Det kan være en fejlskrivning. Der skal nok stå Rasmus Jensen, hvis man skal tro på Wiberg.
Madonna
Madonna fra Fyrendal Kirke (oprindelig Vindinge Kirke) blev i sin tid overført til Holsteinborg Gods, som ejede Fyrendal Kirke og derfor kunne gøre med inventaret, som de ville. Da krisen kradsede i 1930erne, solgte godset Madonna på auktion til Ole Olsen. 
      Da Ole Olsen døde, blev hans bo sat på auktion, og godsejer Ruge og frue købte Madonna, som derefter stod på Raadegaard i mange år. Omkring 1980 besluttede parret, at Madonna skulle ende på Næstved Museum, når den sidstlevende af de to døde. Men allerede i 1982 besluttede Lizzie Ruge, som i mellemtiden var blevet enke, at museet skulle have Madonna, medens hun selv kunne glæde sig over gavegivningen. Som sagt så gjort. Madonna blev overdraget til Næstved Museum, hvor hun har  museumsnummer NÆM 1982:005.
      I 1999 udarbejdede vi her på museet en storstilet udstilling vedrørende billedskærerværkstedet, som vi - efter Madonna fra Fyrendal - kalder Næstved Madonnamesterens Værksted. Værkstedet har arbejdet i årene omkring 1300. Udstillingen blev vist i Helligåndshuset. Det tilhørende katalog over de 16 værker, som kan tilskrives værkstedet, sælges i museets kiosk for 50 kr. Kataloget er samtidig nummer 13 af museets årsskrift Liv og Levn.
      Madonna fra Fyrendal er udstillet permanent i Helligåndhuset (lige bortset fra sidste efterår, da hun var udlånt til Gammel Holtegaards udstilling Con Amore om dansk skulptur med Bjørn Nørgaard som kurator). 
      Det var ikke usædvanligt, at kirkeinventar landede på en herregård, hvis ejer var kirkeejer, eller andetsteds. I Illustreret Tidende fra august 1898 skriver en journalist efter et besøg på Holsteinborg Slot: 
      "...Greven (Holsteinborgs besidder, hofjægermester Frederik Conrad Christian Christopher Holstein) bistaas heri på en fortrinlig Maade af sin Hustru, hvem det saaledes skyldes, at flere af Korridorerne ere blevne smykkede med fint udskaarne Egetræspaneler, hvoraf nogle fra det 14de Aarhundrede. Engang vare de Kirkeprydelser, som Provstesynet kasserede og Landsbymalere skamferede, derefter dømte de gamle Billedskærerarbejder til at afgive Skillerum i Ladegaarden eller fylde op som Skrammel. Endelig faldt de gamle Sager i gode Hænder.”

      Ofte er kirkeinventar tidligere røget på auktion.

      I begyndelsen af 1800-tallet blev der holdt en auktion over katolsk kirkeinventar fra Roskilde Domkirke, hvor en mand købte et kæmpestort kors. Han savede det op til brænde, og da han nåede til hovedet, faldt der et juvelbesat guldkors ud. Det fik datiden til at åbne øjnene, og kongen sagde, at nu skulle der gøres noget for at bevare tingene. Og den episode er faktisk udgangspuntet for en del af vores nuværende opfattelse og begyndelsen til Nationalmuseet.

 

Kilder: 
- Museumsleder Palle Birk Hansen, Museumsleder Næstved Museum.

- Illustreret Tidende Danske Herregårde XVL. Holsteinborg, Årgang 39, 
   Nr. 45,  08/08-1898 , s. 736
- Gert C. Nielsen: Skrammel er blevet til kunstskatte. Berlingske Tidende 23.
   september 2003.

 

Oberst von Grabow

I Fyrendal Kirkes søndre korsfløj hænger to fanestænger. Den ene har en rest af fanedugen og i spidserne ”R G G”i gennembrudt arbejde. Bogstaverne står for Rudolph Günther von Grabow. Her hang også hans ”insignier”. En kårde, et par sporer og en kommandostav. De fik senere plads bag det gamle orgel og forsvandt sammen med det.

   I den åbne begravelse under nordre korsfløj stod i 1758 fire kister. I den ene lå Rudolph Günther von Grabow født i Mecklenborg 20. juli 1663 og og død i København 14. december 1716. Ifølge den tyske indskrift på hans faner var han oberst i 1. Jyske Nationalregiment til hest.

   Ovenstående oplysninger stammer fra Danmarks Kirker. 
   Af ukendte årsager nævner den ikke den kårde og de sporer, som siden i hvert fald slutningen af trediverne har været monteret på et gråmalet bræt hængt på søndre korsfløjs vestre væg. Alt tyder på, at kårde og sporer har tilhørt von Grabow.

   Han tilhørte en tysk adelsslægt indvandret fra Pommern og Mecklenborg til Danmark og Norge. Slægtens våben viste tre seksodde de guldstjerner på en rød bjælke i sølvfelt. På hjelmen tre pælvis satte guldstjerner. Slægten blev aldrig naturaliseret i Danmark.

   Han blev gift med Helvig Barbara Rantzau, en datter af Frantz Rantzau til Estvadgård og Helle Urne. Datteren Benedicte Øllegaard Rantzau blev i følge en lidt usikker kilde overhofmesterinde hos Dronning Anna Sophie. Hun blev begravet 1. februar 1757 fra Sneum Kirke.
   Helvig Barbara Rantzau arvede halvdelen af Aagaard. I 1693 købte svogeren Peder Benzon den. Han ejede allerede den anden halvdel. Hun døde i 1715.
 
   20. juli 1715 fik han kongelig bevilling til at skifte med sine umyndige børn efter deres afgangne mor Helvig Barbara Rantzau. Det fremgår i følge Nygaard af Dueholm m. fl. amters skifteprotokol 189.

   Årsagen til, at han blev begravet i Fyrendal Kirke, kendes ikke. Måske var der en forbindelse til Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg, der ejede Fyrendal 1700-1737. 
 

 

Kilder:

- Danmarks Kirker

- Aagaard og dens ejere ved J. C. Jacobsen.

Kårde og sporer har sandsynligvis tilhørt oberst von Grabow.
Ritmester Hans Kay

Ritmester Hans Kay døde i 1703 og blev begravet i Fyrendal Kirke.
Han deltog i den skånske krig og blev senere ritmester på Fyn og i Sønderjylland samt inspektør på Kalø. Gift omkring 1670 med Hedevig Offen. Parret ejede en gård i Ubberød Bisbjerg omkring 1695.

         Hans kone, Hedevig Offen, var født i Lütjenburg ca. 1850. Hun døde 1715 på Fuirendal. Rygtet vil, at hun efterlod sig mange børn- 

Født ca.1650 i Lütjenburg. Død 1715 på herregården Fuirendal i Fyrendal sogn, som da var ejet af lensgreve Ulrich Adolph von Holstein. Hun skulle ved sin død have efterladt sig flere end tre børn. 
         Navnene på tre børn kendes. Det er Dorthe Hansdatter Kay, Christiane Sophie Kay og Hans Kay. 
         Efter mandens død skal Hedevig Offen have skrevet til amtmanden i Slagelse, at hun var en fattig soldaterenke med mange børn og derfor ønskede at beholde den gård i Ørslev, som hendes mand havde haft. 
         Christiane Sophie blev gift med birkedommer for Friesenborg, Jørgen Ibsen Jæger. Hans første kone, Karen Pallesdatter Munk, døde 1704 eller tidligere. De boede på Pøt Mølle. Christiane når at føde sønnen Jørgen inden sin død i 1706.            
         Hans fik en gård, hvor på det sted, hvor Christiansfeld senere blev anlagt.

   

Alterbog
Teksten er taget fra Liber Daticus og skrevet 1899.
Fredning af kirkeomgivelser
I april 1951 tilbød lensgreve E. Holstein-Holsteinborg som ejer af matrikel nr. 1.a. m. fl. Fyrendal by og sogn at lade et areal syd for Fyrendal Kirke frede.
         Arealerne beskrives således:
         1. Det syd for Fyrendal kirke liggende areal i en dybde af 200 meter mod syd, afgrænset mod vest af sognevejen og mod øst af ejendommens skel.
         2. Det vest for samme kirkes vestlige kirkegårdsmur beliggende areal i en dybde af 10 meter.
         3. Det øst for sammes kirke østlige kirkegårdsmur beliggende have og parkeringsplads, afgrænset mod øst og syd af sognevejen.
         Lensgreven krævede ingen erstatning og var indforstået med at forligstilbuddet blev tinglyst.
Kirken lukket til påske

Fyrendal Kirke er lukket frem til påske på grund af indvendig vedligeholdelse.

Skader efter fugt, sod, alger og borebilleangreb udbedres. Derefter skal kirken kalkes indvendig. Orglet skal renses, sættes i stand og stemmes.

Det er kirkens graver, Henrik Andersen, som sammen med kirkeværge Troels Rytter Larsen og menighedsrådets bygningssagkyndige Per Stenbøg vil tilse istandsættelsen.

 
Kilde: Ugebladet Næstved - 02. januar 2013

100 - året
Maj 2015 inviterede menighedsrådene i Førslev og Kvislemark-Fyrendal sogne til festgudstjeneste med efterfølgende udendørs reception på Fuirendal søndag den 14. juni 2015 kl. 10.30-13.30.

Anledningen var, at det nu var 100 året for menighedsrådenes overtagelse af ansvaret for de tre kirker.

Inviterede var tidligere og nuværende ejere, præster, medlemmer af menighedsrådene, ansatte, samarbejdspartnere og sognebørn.

Invitationen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side