Tillysningsbogen
Tillysninger

Tillysningsbogen for Fyrendal Kirke giver et væld af oplysninger om  menighedslivet i begge sogne 1939 – 1955. 
         Lysningerne var opbygget over et fast skema. Først kom oplysningen om næste gudstjenester i de to kirker. Derefter fulgte oplysning om tid og sted for møder og undertiden foredragsholderens stilling og navn. Næste punkt var ofte indsamling til en velgørende organisation.
  
         Sidst kom tillysninger til ægteskab og meddelelse om dåb bagefter. Skemaet blev sjældent fraveget. Men det skete.

                                      

                     

Denne bog indeholder også tillysningerne i Kvislemark Kirke.
Tillysninger
Her følger nogle eksempler fra 1939 på tillysninger.

          2. søndag i fasten 1939 kundgjorde pastor A. Lambert-Jensen fra prædikestolen, at der blev højmesse i kirken på søndag kl. 10 med skriftemål og altergang og konfirmation i konfirmation i Fyrendal Kirke 2. april 1939 kl. 10.

          I den kommende uge var der aftengudstjenester i Kvislemark Kirke den 6. marts med pastor Ramlau, Høve, i Fyrendal Kirke 10. marts med pastor Hansen, Hyllested og i Fyrendal Kirke 12. marts med de københavnske arbejdere Lønstrup, V. Jørgensen og V. Sørensen.

           Om mødet med de Falk Hansenske arbejdere skrev Aage Lambert-Jensen i et notat i 1964: 
            " Så kom et andet indslag: Falk Hansens arbejdermøder. De bredte sig fra København ud i landet, til Herlufsholm og fik en aflægger i Fuirendal. 
            3 af de københavnske arbejdere var i rækkefølge på Fuirendal kirkes prædikëstol. Og det var kristelige vidnesbyrd, der huskedes længe. En dyrlæge fra egnen sagde til mig:”Mon ikke dette er det rigtige? "Jeg kunne helt sige:jo! Der var vel et hundrede i kirken". 
           Mon ikke der er tale om dyrlæge Wollesen, Rude?     
          
Om tirsdagen var der KFUM-møde hos gdr. Sejersbøl, Kvislemark. Endelig var det et møde om Kirkens Korshær onsdag eftermiddag i Missionshuset.

          Han sluttede med den oplysning, at nu var der dåb.

          Den følgende søndag blev det fra prædikestolen oplyst, at der var møde for Kvislemark og Fyrendal Santalkreds i præstegården tirsdag 14. marts.

          3. søndag efter påske oplyste sognepræsten, at kirkeklokkerne stod foran en større reparation.

          -  Når deres røst for en tid forstummer, ved De nu, at det er, fordi de er taget ned, sagde sognepræsten.

          Det fremgår ikke af tillysningsbogen, hvornår klokkerne kom til at lyde igen.

          2. juledag 1939 meddelte sognepræsten fra prædikestolen, at der var midnatsgudstjeneste i Kvislemark nytårsnat.

          Kvislemark Kirke var altid fyldt til sidste plads ved nytårsgudstjenesterne. Af ikke nærmere kendte årsager ophørte de. 
          Det skete, at gudstjenester måtte aflyses. Nytårsdag 1948 var der messefald ved lærer G. Hansen i begge kirke, og gudstjenesterne søndag den 4. januar måtte aflyses, da sognepræsten var hæs.
         I november 1951 måtte flere gudstjenester i Kvislemark Kirke aflyses, fordi kirken lå inden for 250 meter zonen for mund- og klovsygeafspærring.
         På Allehelgensdag 1951 meddelte sognepræsten, at konfirmandeleverne skulle møde i præstegården kl. 9. Konfirmandernes forberedelse fandt sted i konfirmandstuen for første gang siden 1930 efter forslag fra Kvislemark Menighedsråd.

          Konfirmandstuen lå i nordre længe ved siden af vaskehuset. Væggene var kalkede. En gammel rund kakkelovn sørgede for varme. Møblementet bestod af eyt bord, en stol og et par bænke. Stuen var i fyrrerne Ørnepatruljens tilholdssted. Den har formentligt været konfirmandstue indtil 1930.

Fimbulvintrene

Kulde og brændselsrestriktioner førte til, at Fyrendal Kirkes gudstjenester adskillige måtte henlægges til Missionshuset i Tornemark. Det skete i både 1940 og 1943. Vist nok begge gange efter forhandling i menighedsrådet og med biskoppen. I 1943 var en enkelt eftermiddagsgudstjeneste henlagt til Skafterup Forskole. 
         Anden juledag 1946 var der igen  gudstjeneste i Skafterup Forskole. Årsagen hertil fremgår ikke af bogen. Mon ikke det også har været kulden.

         I Kvislemark Kirke fortsatte gudstjenesterne. Dåbshandlinger og altergang var henvist til Kvislemark Kirke.

         Den planlagte missionsuge 26. februar – 2. marts 1940 måtte aflyses på grund af kulden. Søndagsskolen var også aflyst i en periode. Den åbnede først anden søndag efter påske.

          Et ungdomsmøde i præstegården 6. marts 1940 blev ikke aflyst. Brændeovnene kunne klare selv de værste kuldegrader.

Kollekter

Tillysningsbogen fortæller, at der blev indsamlet penge til mange gode formål.

            I flæng skal nævnes Børnesagen, Bibelselskabet, Københavns Kirkesag, Europas nødlidende evangeliske kirker, Dansk Missionsselskab, Diakonissestiftelsen, Børnehjemmet Bethlehem, kulturelle formål, sognets trængende og  fattige.

            Det fremgår ikke af bogen, hvilke organisationer der skal nyde godt af pengene til kulturelle formål og fattige.

           Når menigheden havde forladt kirken, tømte sognepræsten og kordegnen sammen pengebøsserne og talte op. Det indkomne beløb blev skrevet på et stykke papir, som begge underskrev. Pengene blev derefter gireret til den pågældende organisation.

           Pinsedag 1943 lagde kirkegængere i Kvislemark 12,35 kr. i pengebøsserne. I Fyrendal indkom der 39,85 kr. til Europas nødlidende kirker. Indsamlingen til Københavns kirkesag gav 7,44 kr. i Fyrendal Kirke og 53 kr. i Kvislemark i maj 1943.

            2. juledag 1955 meddelte sognepræsten, at kollekten i juledagene 1955 havde indbragt 47,25 kr. i Kvislemark 98,58 kr. i Fyrendal. I alt 145 kr. 83. Det svarer til omkring 2.000 kr. i 2008.
            Desværre findes der ingen oplysninger om indsamlinger 1931-38. Men 30. august 1936 var der en landsindsamling i danske kirker til de ikke ariske kristne og jøder i Tyskland. Ved den lejlighed er der nok også blevet indsamlet i Fyrendal og Kvislemark kirker. 
            I december 1950 meddeler Næstved Tidende:
            "Fuirendal Santalkreds´Juleoffer blev i Gaar 300 kr. Dermed har Fuirendal Santalkreds i 1950 indsendt ialt 1800 kr. til Dansk Santalmissions Arbejde blandt Santalere og Boroer".
  

Omtale i Næstved Tidende 22. maj 1945. Det indsamlede beløb svarer omregnet til ca. 2.500 kr. i 2008-kr. kr. Ganske pænt for to sogne med et samlet indbyggertal på omkring 1.800 personer.
Besættelsen

Begivenhederne 9. april 1940 efterlod ingen spor i tillysningsbogen.

            Ved høstgudstjenesten den 12. september 1943 mindedes de 23 faldne fra 29. august. Efter gudstjenesten skrev sognepræsten, at Fyrendal Kirke var fyldt til prædikestolen og ”spredt i tværskibene”. 
         
   Søndag den 28. september 1943 meddelte sognepræsten fra prædikestolen, at der den dag var afsendt et telegram til Hans Majestæt Kongen i anledning af 73 års fødselsdagen. Det var underskrevet af sognerådsformanden og præsten.
            - Gud give Kongen kræfter og visdom til at føre det danske folk gennem disse skæbnesvangre år, tilføjede sognepræsten fra prædikestolen.          
            
Den 1. og 2. oktober gik besættelsesmagten i gang med arrestation af de danske jøder. Københavns biskop, Fuglsang-Damgaard, sendte et hyrdebrev ud til menighederne i alle biskoppers navn. Brevet skulle læses op i alle kirker fra prædikestolen. Det sluttede med ordene: "... vi er i vor samvittighed bundne til at hævde retten og protestere mod enhver krænkelse; derfor vil vi i givet fald utvetydigt vedkende os ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker". Mærkeligt nok reagerede besættelsesmagten ikke. Fuglsang-Damgaard regnede selv med at blive arresteret. Det blev han ikke.

          Søndag den 3. oktober 1943 oplæste sognepræsten biskoppernes skrivelse angående jødespørgsmålet fra prædikestolen i Fyrendal Kirke. Skrivelsen var sendt til de tyske myndigheder, står der i tillysningsbogen. 
         Den efterfølgende søndag blev en afskrift af denne skrivelse lagt i Kvislemark Kirkes våbenhus. 
         Søndag den 27. februar 1944 blev en biskoppelig skrivelse oplæst. Den er formentligt sendt af biskoppen over Roskilde Stift. Om dens indhold står der intet.

         Den 5. maj 1845 var der fredsandagt i anledning af Tysklands kapitulation  i Kvislemark Kirke kl. 19.30 og i Fyrendal Kirke kl. 20.30.

         Den følgende dag var der gudstjeneste i Kvislemark Kirke kl. 10 og i Fyrendal kl. 14.

         ”De faldnes mindes. Hyrdebrev” står der lakonisk i tillysningsbogen. Det drejede sig om et hyrdebrev udsendt af biskopperne. 
        - Ret skal raade til Straf for Ugerningsmænd. Sandheds og Retfærds Aand lede dem, som har Ansvaret, naar Retten skal gaa sin Gænge, stod der i hyrdebrevet.  
 

          

 

 

 

Menighedsråd

Når der skulle være valg til menighedsrådet, meddelte sognepræsten fra prædikestolen, at tilmeldelse til de kirkelige valglister skulle finder sted i den og den periode ved henvendelse til menighedsrådet. 
         Enhver i folkekirken stående uberygtet kvinde og mand, som i dette år fylder 25, kunne begære optagelse, så vidt de ikke ved åbenlyst at fornægte kristentroen stillede sig i afgjort modsætning til folkekirken, vitterligt førte et forargeligt levned eller ved dom var fundet skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling.

         Valgsteder var forsamlingshuset Enigheden og Kvislemark Forsamlingshus.  
 
Fredsvalg 1945                    
I november1945 var der fredsvalg. På valglisten i Kvislemark Sogn stod 95 vælgere og i Fyrendal Sogn 213.
         Fyrendal Menighedsråd fik følgende medlemmer:

         Statshusmand H. Hansen, Fyrendal Mark, fru Ingeborg Petersen, Skafterup, sadelmager Manthey Petersen, Tornemark, bolsmand Ove Sørensen, Nyrup, gdr. Rudolf Kristiansen, Skafterup, gdr. Thorkild Petersen, Skafterup. Suppleanter blev købmand Chr. Sørensen, Nyrup, gdr. Ejnar Petersen, Skafterup, snedkermester A. Jensen, Tornemark, arbejdsmand Aage Christensen, Nyrup, husmoderr Carla Christensen, Skafterup og gdr. Henrik Petersen.

         Kvislemark Menighedsråd fik følgende sammensætning: Gdr. Harald Nielsen, Kvislemark Mark, smedemester Axelsen, Kvislemark, sognefoged Peter Jensen, Kvislemark, fru Kirstine Petersen, Præstemarken, gdr. Marius Jørgensen, Brandholt og fru Karen Jensen, Kvislemark. 
         Suppleanter blev statshusmand C. Beyer, Præstemarken, cykelhandler Axel Christensen, Kvislemark, gdr. Jørgen Jørgensen, Kvislemark, fru Nicoline Nielsen, Præstemarken,

bolsmand Poul Nielsen, Brandholt og lærerinde  M. Stubbe-Teglbjærg, Kvislemark Forskole

1949 - 1953

I perioden 1949 - 1953 havde Fyrendal Menighedsråd følgende sammensætning: 
         Kirkeværge H. Hansen, Skafterup, fru Ingeborg Henriksen, Tornemark, arbejdsmand Chr. U. Sørensen, gdr. Thorkild Petersen, T, sadelmager Manthey Petersen, Tornemark,  parcellist Ove Sørensen, Nyrup og chauffør Villy Frederiksen, Nyrup.

         I Kvislemark Menighedsråd sad: Gdr. Harald Nielsen, Kvislemark, cykelhandler Axel Christensen, sognefoged P. Chr. Jensen, fru Kirstine Petersen, parcellist Poulsen, Brandholt, fru Karen Jensen.


Fredsvalg 1953
I 1953 var der igen fredsvalg. Fyrendal Menighedsråd bestod herefter frem til 30. november 1957 af  parcellist Ove Sørensen, Nyrup, fru Ingeborg Henriksen , Tornemark, husejer Chr. Sørensen, Tornemark, gdr. Thorkild Petersen, Tornemark, snedkermester Aksel Jensen, Tornemark, fru Tea Mølledal, Skafterup og fru Margrethe Larsen, Nyrup.

         Kvislemark Menighedsråd kom til at bestå af gdr. Harald Nielsen, Kvislemark,. cykelhandler Aksel Christensen, Kvislemark, fru Laura Jørgensen, Kvislemark, parcellist Carl Berger. Præstemarken, forpagter Hans Aage Jørgensen. Brandholt og fru Margrethe Nielsen. Præstemarken.

Næstved Tidende 11. juli 1950.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side