Ørnene
Ørnene

I 1945 blev Kvislemark Spirepatrulje oprettet under Tornemark Trop med pastor Aage Lambert-Jensen som patruljefører.
      I patruljens logbog skrev han blandt andet: 
      "De grønne spejdere er en af de bedste Ungdomsorganisationer. I den forener man åndelig og legemlig Idræt. Man træner sit Legeme og man skærper sine Sanser i Lejr og ved Terrænsport! Og om Aftenen naar vi sidder ved det flammende Baal tænker vi paa, at Gud alle Gaver giver og takker ham.
      I Patruljen lærer vi Sammenholdets Betydning og Kammeratskabets Værdi. Vort Adelsmærke kendes overalt, hvor vi færdes, i eller uden Uniform: Vi er hjælpsomme og høflige. Vi ser med Foragt og Medlidenhed paa de Kammerater, der lader sig friste til at føre Usandhed paa Læbe eller tager en Ed i deres Mund; og vi vil hjælper dem til at blive snderledes. 
      - Det er mit Haab, at den nye Patrulje, Kvislemark Spirepatrulje, vil holde de Grønne Spejderes Ideal højt som kristne Drenge og blive Eksempel for andre Drenge i Uselviskhed i Tanmke, Tale og Renhed, ja i Kristentro. Lykke med Patruljearbejdet og velkommen i KFUM Spejdernes Rækker.
                                                         Aage Lambert-Jensen. Patruljefører"
      I sin tid i Præstø Sogn var Aage Lambert-Jensen involveret i den lokale spejdertrop sammen med Emil Nielsen.

Denne tegning sidder forrest i Ørnenes logbog. Lignende tegning var sat på patruljens skjold.
Samme dag som Egeruplejren sluttede, kunne Næstved Tidende i en kort notits oplyse, at lejren havde varet 8 dage og været vellykket.
Begyndelsen
Spirepatruljen hørte under Tornemark Trop. Senere blev Spirepatruljen til Ørnepatruljen. De to andre patruljer, Falkene, og Egernne bestod af drenge fra Tornemark. 
      Tropsfører var snedkermester Jensen. Snedkersvend Jens Mortensen var tropsassistent. Troppen havde kontakt til troppen i Fuglebjerg.
En af førerne herfra, Søren Dideriksen, underviste i førstehjælp.
      Logbogen fortæller intet om aktiviteterne i 1945. Det år deltog troppen og dermed spirepatruljen sammen med Fuglebjerg Troppen i en sommerlejr ved Egerup. Fra denne lejr findes der et par sort-hvide fotos og en firkantet læderlap "SOMMERLEJR EGERUP 1945".
      Troppen holdt sine møder i Missionshuset i Tornemark.
       Spirepatruljens faste tilholdssted var den gamle konfirmandstue i præstegårdens nordre længe. Væggene og loftet var kalkede. Rummet blev opvarmet ved hjælp af en mindre tromlekakkelovn. Samme rum tjente som soverum for mænd, da der var vandrehjem i præstegården.
      Logbogen slutter med sommerlejren 25. - 30. juli 1947. 
          
Læderlappen blev udleveret til alle deltagere.
Besøg af Jens Grane

KFUM-Spejderne i Danmark blev grundlagt den 28. september 1910 i KFUMs bygning i Gothersgade i København. Stifterne var  maskinmester Jens Grane ( 1880 – 1961 ) med Jens Engberg og Henrik Galle som medhjælpere. 
      De  første patruljer var i begyndelsen ledet af unge voksne, men snart blev det grundlæggende princip om, ”at børn leder børn under vejledning af voksne” indført.

       I december blev Det danske Spejderkorps stiftet ud fra de patruljer, der allerede havde fungeret uden samlet ledelse siden 1909. KFUMs Spejderkorps forhandlede om at blive en del af DDS, hvor Jens Grane også var medlem af korpsrådet, men først mellem 1912 og 1916 blev KFUM-Spejderne en Division i Spejderkorpset.

        I 1916 blev korpset igen selvstændigt, da man ikke kunne blive enige med DDS om forpligtelsen til at forkynde det kristne budskab for spejderne. Siden har korpset udviklet sig som et selvstændigt spejderkorps, der ser sig selv som et folkekirkeligt arbejde for børn og unge.

      Hvornår Jens Grane besøgte Tornemark Trop, fortaber sig i det uvisse. Det er også gået i glemmebogen, hvem der forfattede og oplæste prologen.  
     Da spejderne markerede 25 års jubilæet, nævnte snedkermester A. Jensen blandt andet "et begivenhedsrigt møde i Tornemark med spejderbevægelsens stifter i Danmark, Jens Grane", skrev Næstved Tidende. 

Patrulje- og tropsmøder
Det første patruljemøde omtalt i logbogen blev holdt torsdag den 23. maj 1946. Tidligere holdte møder er ikke omtalt. 
      Mødet blev afholdt kl. 19-00-21.05. "Poul var mødt, men Keld var forhindret paa Grund af Sygdom. Vi gennemgik Korpsets Organisation og Flaget. Vi blev hørt af hinanden i Spejderkundskab. Der blev læst et halbvt kapitel af Rudolf Bruhn "I Sommerlejr" og to Sider i "Ungdomslov" om Danmark. Vi sluttede med "Fadevor". 
      Det næste patruljemøde blev holdt lørdag den 1. juni 1946. "Alle var mødt. Vi gjorde rent i Patruljelokalet til kl. 20.00. Poul blev hørt i Flaget, Knob og Korpsets organisation. Keld lærte dette. Af nye Knob lærte vi dobbelt Halvstik, Raabaandsknob, Flagknob og ?. Vi er nu næsten færdig med Spejderprøven. Vi mangler4 blot Håndsignalerne og Pælestik. Patruljeføreren sluttede med "Spejdere er aarvaagne" og Fadervor".
      Lørdag 8. juni 1946 var der igen patruljemøde. Alle mødt, dog var Kjeld lidt forsinket. Vi havde de forskellige Slags Kimspil. Først almindeligt, derefter Huskekimspil. Senere øvede vi os ude med Haandsignaler. Vi sluttede med "Drenge i Biblen om Josua".
 
      Søndag den 9. juni var der kirkegang. "Vi mødte i Uniform, det vil sige Poul sov over sig. Pator Lambert-Jensen talte om Tidens Mode: Motorcykler og Cigaretter".
      Lørdag den 15. juni var der patruljemøde. "Vi mødte alle. Knud og Jørgen Halfdan hjalp os med at indøve "Mæ´de´ goé". Vi naaede kun første Akt".
      Den 18. juni var der igen patruljemøde. Alle patruljemedlemmer var mødt op. Knud lagde spor ud ned til åen. Formentligt ned til forpagterens bro. Det gjorde han for resten ret godt, står der i logbogen. Turen blev gennemført trods øsende regnvejr. Knud hjalp Kjeld i gang til vandingen og Knud Aage Poul. Vi blev hørt lidt i spejderbevægelsens historie. Der sluttedes med "Moses".
      På samme møde vedtog man, at holde patruljemøder om tirsdagen og lørdagen.  
      "Vi skal paa Tur til Christiansholm den 29.-30. juli i Telt, hvis dette kan fremskaffes. Ellers kører vi derned om Morgenen".
      "Turen aflystes paa Grund af Teltmangel", står der nederst på siden i logbogen.
      Telte var en mangelvare dengang. Jeg husker, at vi engang cyklede til en adresse øst for Haslev for at låne et telt. En anden gang forbarmede brugsuddeler Th. Nielsen i Hyllinge sig over os og lånte os et telt. 
        I juni eller juli måned blev Spirepatruljen slået sammen med Ørnene til Ørnepatruljen. Knud Aage udnævnt til patruljefører og Arne Jensen patruljeassistent. 
      Onsdag den 4. september holdt Ørnepatruljen sit første patruljemøde efter sommerferien. Alle var mødt op. "Vi talte om, hvad vi skulle lave i den kommende Sæson. Endvidere havde vi Kimspil, Oplæsning samt Andagt ved Pastor Lambert-Jensen".
      Det planlagte patruljemøde onsdag den 10. september blev udsat til torsdag på grund af ungdomsmøde i Missionshuset. Mødet gik med gennemgang af flaget, gradstegn, tørklædeforbinginger, spejderloven og spejderløftet. Pastor Aa. Lambert-Jensen sluttede. 
      Onsdag den 18. september marcherede Ørnene til tropsmøde hos snedkermester Jensen i Tornemark. Jørgen Halfdan, Arne Jensen og Knud Aage aflagde prøve i båltænding til II prøven. Alle bestod. Imens hørte tropsføreren Poul Axelsen og Kjeld Jensen i spejderprøven, som de kunne. De tre førstnævnte bestod også prøven i kimspil. Henimod mødets slutning sagde snedkermester Jensen: "Se nu at få lært spejderprøven som kvislemarkerne!" 
      - Vi rankede os. Snedker Jensen sluttede, står der i logbogen.
      Torsdag 26. september cyklede Ørnene ned til Christianholms Plantage, stillede cyklede hos Rudolf Christiansen og marcherede mod Klinten. 
      "Da vi marcherede ud af Gaarden, sagde Posten: Marchere kan de. Vi blev helt svajryggede. Derefter gik vi gennem Plantagen og spiste Brombær. Ved Grusgraven fandt vi røde Fluesvampe., der er eøde med hvide Prikker og hvid Stok. Saa gik Turen gennem muglerhusets Grund ad Astrandvejen under Klinten mod Øst. Efter at have gaaet nogen Tid, fandt en Olietønde, som vi transporterede møjsommeligt til Bestemmelsesstedet ved Hjælp af to Remme og 4 Mand. Endelig naaede vi Maalet, fuldkommen vaade af Sved, en lille Lund paa en SAfsats paa Klinten. Vejret var ualmindeligt varmt med trykkende Luft, uden dog at være særligt solrigt. Efter at have spist medbragt Mad, smed vi Skjorterne og begyndte at bygge en Hytte, som dog ikke blev færdig. Kl. 4 brød vi op og drog hjemad mod de fyldte Kødgryder, sultne og trætte. Vi naaede hjem kl. 6.20".
      Onsdag den 2. oktober mødte tropsassistenten op til patruljemødet. Overhøringen i spejderprøven gik dårligt.
      Lørdag den 6. oktober var der tropstur. Den afsluttende prøve til II klasseprøven. Fra Ørnene deltog KA og JH. Sidsnævnte klarede sig bedst.
      "Vi blev først sat til enkeltvis at løse et Morsebrev og fik udleveret et Kort. Derefter emkeltvis af Sted til Punkt I, hvor et Kort i et Led spurgte: "I hvilken Retning ligger Tornemark, set herfra?" Næste Punkt spurgte, hvor mange Meter der var mellem Punkt II og III. Ved Punkt III skulle man slaa et Tømmerstik og ved IIII lave en Armforbinding. Vi bestod alle. KA fik 25 Point, JH 40 Points" 
      Tirsdag den 16. oktober var der tropsmøde i Tornemark. Poul, JH og KA gik, mens Arne og Kjeld cyklede.
        Korpsinstruktør Gaston Jeppesen var kommet for at lede aftenen. Første punkt på programmet var eksercits. Det gik ikke så godt. Derefter var der nogle lege. Hvilke står der ikke noget om i logbogen. JH vandt den første leg. 
      Vi fik fire opgaver, som var fælles for hele Troppen:
      1. Gætte en Kode, efter at have fundet 6 sedler med bogstaver ved husets fire Hjørner. Løsning spejderuniform.
      2. Kimspil.
      3. Ramme en skive med Fingeren uden at se.
      4. Hvem. Hvad. Hvor.
      Resultatet blev Nr. 1 Egerne
                             Nr. 2 Falkene = 28 Points
                             Nr. 3.Ørnene = 22 Points
      Gaston Jeppesen sluttede Aftenen". 
      6. oktober 1946. Tropsmøde. "Hr. S. Didriksen indledte og fortalte om Orientering. Derefter havde vi en Konkurrence: Lav eller rettere sagt riv en Gris ud af en Avis. Ørnene blev Nr. 1. De mærkelige Udklip er altså Præmiegrisenene. Aftenen sluttedes af S. D. Vi vik lov til at holde P.M. om lørdagen".  
      16. november 1946. "Patruljemøde. Mandaf og Torsdag Aften havde Poul og Kjeld repeteret Spejderprøven hos K.A., da S. D. havde lovet at høre dem om Lørdagen, men han svigtede desværre.
      Vi havde pyntet Rummet, altså Patruljestuen, med Grene og Dannebrog. Det gamle Flueskab var malet rødt og lavet i Stand, og vi havde stillet en Bogreol op af Mursten og Brædder fra Hængekøjen.
   Da Søren D. ikkje viste sig, satte vi os omsider om det elektriske Varmeapparat og slukkede Lyset, mens K. A. fortalte. Det viste sig, at Varmeapparatet ikke kunne varme Stuen tilstrækkeligt op. Vi sluttede kl. 9.15". 
   

Jubilæumsfest i Missionshuset
Mandag den 28. oktober 1946 fejrede fejrede man Missionshusets 40 års jubilæum. Der var mødt ca. 100 mennesker op. Den store sal var fyldt. Spejderne var inviteret og kommet. Sammen med Ørnene var der to gule spejdere fra Hindholm Trop. Langs med langvæggene var der dækket to festlige kaffeborde, pyntet med flag og blomster.
      Førstelærer Wøldike Nielsen indledte og læste nogle linier op af Missionshusets historie.
      8. februar 1906 blev det foreslået af sognepræsten ved et møde for Indre Mission i Kvislemark Præstegård, at man skulle bygge et missionshus. Sypige Marie Larsen gav grunden.
      Der blev nedsat en kommsission for bygningen: Bl. a. pastor Thiel, som nu er døde, og smedemester Julius Christensen, Kvislemark, som var til stede. 
      28. oktober taler provst Zeuthen i Fyrendal Kirke og indvier samme dag Missionshuset.
      Derefter hilste lærer Nielsen de af grundlæggerne, som var til stede: Smedemester Julius Christensen, Kvislemark, sadelmager Larsen, Sandved, som har været hårdt prøvet, og tømrermester Hansen, Nyrup.
      Efter talen sang man nr. 101 i salmebogen.
   Så tog bymissionær C. V. Christensen ordet med at sige: "Hjertelig ntillykke".
      "Jeg vil fortælle om storbyen og om min drengetid i Valby. Ikke for at give tips til drengene,om, hvordan de skal opføre sig i skolen".
      Derefter talte han over ordene: "Jeg er verdens lys" og sagde blandt andet: "Molotov har stukket en kæp i hjulet hele tiden. Ingen fred vil kunne sluttes, så længe han er ved roret. - Tænk hvis man begyndte politiske møder med børn. Mon ikke det ville hjælpe...Bernhard Shaw sagde engang til de engelske politikere: "Nu har I prøvet i de sidste 200 år at gøre England lykkeligt. I har prøvet alle mulige måder, og det er ikke lykkedes for Jer endnu. I skulle prøve engang med kristendom".
      Efter kaffebordet fortalte C.V. C. om sin drengetid på en meget morsom måde. Folk lå flade af grin.
      Pastor Lambert-Jensen sluttede aftenen med at tale om menighedsfællesskabet. 
      
Fredskronerne
Onsdag den 2. oktober 1946. Alle Ørnene var til spørgegudstjeneste i Fyrendal Kirke om aftenen. Pastor Lambert-Jensen begyndte aftenen med at sige: Da krigen var slut, blev det besluttet, sat man ville give Fyrendal Kirke to lysekroner, og pengene blev skaffet til veje ved frivillige bidrag, men så meldte vanskelighederne sig. Vi kunne kun få en lysekrone. Først nu, et år efter, har vi kunnet få begge lysekronerne. Lad disse lysekroner være et minde om den mørke tid under tysk regime.
      Derefter prædikede pastor Jessen Andersen om spørgsmål, man kunne stille til sognepræsten.
      Nu og da fik Ørnene en lille sætning. Det hjalp lidt på hovederne.
Kirkegang
10. november 1946. "Vi cyklede til Holsteinborg Kirke gennem Skoven og naaede Kirken til Tiden, skønt K.A.´s Cykel var punkteret. Pastor Højland talte over Dagens Tekst. Paa Hjemturen kørte vi gennem Rude og saa paa Vejen Holsteinernes Grave, Birkedommergaarden, Tinghuset og Stenen til Minde om 1920 i Fyrendal Skov. Vi saa ogsaa en Ringdysse i Skoven, som var meget smuk, iklædt brune og røde Farver i alle Nuancer". 
      Hvor den genforeningssten var sat, har jeg glemt alt om. Måske ved skovfogedgården og det nu forsvundne forsamlingshus? 
      8. december 1946 marcherede hele troppen fra Missionshuset til Fyrendal Kirke. "Olav og Aksel stod Fanevagt. To spejdere stod fanevagt. Pastor Aa. Lambert-Jensen prædikede. K.A. rev en væglysestage ned med et vældigt rabalder. "Resultat. Hele Troppen forgrint", står der i logbogen. 
Cykeltur til Knurrevang

Fra denne tur findes kun dette foto. Turen er ikke nærmere omtalt i logbogen.
   Jeg husker intet om turens formål.

Fra venstre ses Kjeld, Poul, Knud Aage og Jørgen Halfdan fotograferet før en tur til Knurrevang ved Tjustrup julen 1946. De fleste af os havde den grønne spejderbluse.
Tropsøvelse 2. februar 1947

2. februar 1947 var en rigtig kold dag med frost og sne. Det afspejlede sig også i fremmødet.
     "Kun to var mødt, K.Å og JH. Kjeld skulde bort, Ib var i København, Poul opdagede, at han ingen Støvler havde - men først lige før Afgang og meldte ikke Afbud.
     Vi kørte til Rude Missionshus og løb på Glidebane, til Jensen kom. Kl. 09.30 ankom Karrebækkerne, og vi marcherede med Faner i Spidsen til Gudstjeneste i Holsteinborg Kirke. For første Gang var Ørnenes Stander med på Tur. Stangen var hentet i Kohavebn af Ib og KÅ. Den var smykket med Læderstrimler og Brandringe.
     Da vi ankom til Kirken, stillede vi Fanen i Garderoben og gik ind i Kirken.
     Pastor Jessen Andersen prædikede. Sangen ledsagedes af Tyggegummismasken kombineret med Chocoladetygning. Efter Gudstjenesten forklarede Pastor Jessen Andersen Kirkens og noget af Egnens Historie. Bl. a. fortalte han om nogle Ruiner af et gammelt Teglværk, som man mente var Rester af den gamle Braadegaard, og nogle gamle Kværnstenb fra Stenalderen i Slottets Have. Endvidere blev der berettet om nogle Ben, som var opgavet paa Bisserup Banke. Disse Ben var Skeletter af faldne Krigere fra Vikingetiden.
     Derefter marcherede vi tilbage til Missionshuset og spiste Mad.
     Kl. 13.15 blev vi sendt ud og tegne en Kortskitse af Rude By. 20 Minutter senere sendtes vi af sted til Skoven.
     Ved Post 2 fik vi Nødhjælpsopgaver: Brækket Skinneben og Pulsaareblødning og Armslynge samt Elektriditet.
     Ved Post 4 fik Rebus  og Logorif: "Skoven vrimler med Spoejdere paa Øvelse" og "Korpset". Derefter slog vi Pælestik og skar 4 Teltpløkker.
     Post 5. Brobygning og Gipsspor. Derefter løb vi til Missionshuset. Vi kom to Minutter for sent.
     Til vor Overraskelse blev vi Nr. 1 med 38 Points. III Patrulje Nr. 2 27 Points. I Patrulje Nr. 3 16 Points. I Patrulje havde ikke været ved alle Poster!
     Man raabte Hurra for Ørnene. Vi fik en Sølvplade! Den første i Troppen. Indskriften lød:  
                                           1. Pr. 2. Patr.
                                         Rude - Øvelsen
                                           d. 2.-2-47
   Søren, Andersen og Jensen havde lagt Øvelsen".
   Beskrivelsen er taget fra logbogen. Sølvpladen er syet på en anden side.  

Sølvpladen blev i første omgang sat på patruljestanderen. Senere blev den indsat i logbogen syet fast til en af siderne.
Tre julefester 1946
Logbogen indeholder tre omtaler af julefester. De fandt alle sted i 1946. Den første den 14. december.
"Julefest for Ørnene
J-H hentede Brød. I Forvejen var en Bøsse til Penge til de Gamles Julefest lavet af ham. KA lavede et kunstigt Lejrbaal af rødt Papir, Brænde og 2 Lommelygter.
      Alle mødte. Først var der Inspektion, derefter satte alle sig ned, og Ib fortalte om Grønland. Saa havde vi en HVEM-HVAD-HVOR Konkurrence og KA læste en Historie af Knud Andersen.
      Derefter Lysbilleder fra Alsace og af Doreés Tegninger til Jesu Liv. Hele Gildet kostede 50 Øre. Penge til de Gamles Julefest blev afleveret. Vi fik i alt 3 Kr."
      Dagen efter var der julefest for de gamle på Alderdomshjemmet. 
"Julefest for de Gamle.
Alle Kvislemarkerne cyklede til Alderdomshjemmet og gik herfra Troppen i Møde, som vi mødt ved Tornemark. Vi var den eneste fuldtallige Patrulje. På Hjemmet fik vi Kaffe og Brød - alt det, vi kunne stoppe ned. Under Kaffebordet stod der hele Tiden Fanevagt. Senere samledes vi i en Stue og underholdt de Ældre med Historier og Sang. Anders A. (læs: Arkner) var Nisse og delte Bøger ud. Jensen (formentligt tropsføreren) spillede Fløjte.
      Poul, Ib og Jørgen H. aflagde Spejderløftet - ikke Kjeld, skønt han var med.Som Grund angaves, at han ikke havde været til Overhøring om Fredagen. Dette var ikke meddelt P.F. eller Tropsformanden".
      Senere samme måned var der "Julefest for de Unge" i Missionshuset.
      "Kjeld, Poul, JH og KA mødte i Uniform. De øvrige (læs: Billy, Anders og Ib) var bortrejst. Fortrinlig Aften med Dobbeltprogrammer. Arne Petersen talte. Vi gik om Juletræet og sang. Derpaa var der Kaffebord og efter det Sanglege. Som andet sidste Punkt læste ÅLJ en Historie af Carlsen - Skiødt. Arne Petersen sluttede".
Sommerlejr
I 25. - 30. juli 1947 var Ørnene på sommerlejr på en grund vest for Christianholm Plantage. Grunden tilhørte uddeler Th. Nielsen, Hyllinge. Hvor den lå, er der i dag vand.
   Turen var ved at gå i vasken, fordi troppens eneste telt var udlånt. Det lykkedes at skaffe et telt fra en anden division på Haslevkanten. K. A. og Peter Most, en sydslesvigsk spejderdreng, to af sted tidligt om morgenen den 24. juli. Efter planen skulle de være tilbage i præstegården kl. 16.00, hvorefter Ørnene skulle køre til lejrpladsen.  
   Men på grund af punkteringer nåede holdet først frem til det hud, hvor teltet var oplagt. Efter en gang kaffe og kager blev cyklen lappet, og så gik det ellers hjema d igen. Punkterede igen. Fik cyklen lappet. Punkterede igen. Gik langt til en ny cykelsmed, hvor vi ventede halvanden time på at få cyklen lappet. Kl. 23.00 var afhentningsholdet tilbage i præstegården.
   Næstre morgen kørte Ørnene til Christianholms Plantage. 
   Hver spejder medbragte en pakke havregryn, flæsk, æg, sukker, margarine og katofler samt personlig udrustning.
   
  
   
 
Lejrindretning
10-mandsteltet blev slået op. Poul lavede tørrestativ, bålplads, tallerkenrække og klemmer samt gravede latrin. Jørgen Haldan rejste det køkkentelt, vi havde lånt af fru Henriksen, Tornemark, lavede krustræ og brændestativ, indrettede lejrbålspladsen og skrællede kartofler. Kjeld gravede affaldshul og K. A. kælder. Grydestativet stod K. A. også for.
   Kælder, affaldshul og latrin var svære at grave. Jorden var temmelig hård i en halv meters dybd. Derefter kom der et gruslag.
   Middagsmaden bestod af pølser og kartofler. 
   Opvasken foregik i havet. Da patruljen havde glemt kridtet, var det besværligt at gøre gryderne rene.
   - Til aften spiste vi Kjelds madpakke. Lejrbålet strøg vi. står der  logbogen.
Efterladte spor
1 7. april 1950 omtaler Næstved Tidende forskellige valg foretaget på Kvislemark - Fuirendals Sogneråds møde forleden. 
     Sognefoged Peter Chr. Jensen, Kvislemark og vejmand Svend Aage Andersen, Tornemark blev sognerådets repræsentanter i Ungdomsudvalget. 
     Følgende ungdomsorganisationer fik mulighed for en repræsentant hver i udvalget: 
     Boldklubben, Idrætsforeningen, KFUM, Unge Landmænd, VU, DSU, samt Tornemark Spejdere.
 
Efterskrift
KFUM-spejderne i Tornemarkgruppen blev oprettet 17. april 1945. De fejrede deres 25 års jubilæum lørdag den 25. april i Missionshuset. I festen deltog spejdere, ulveunger og forældre.
   Festen indledtes med en prolog skrevet af en tidligere Tornemarkspejder, Axel Raft. Redaktør Chr. Petersen, Rude, fortalte,at de  første spejdertroppe på egnen blev oprettet i Sandved og Rude omkring 1924 og læste uddrag fra de gamle protokoller og dagbogsoptegnelser. Tornemarkspejdernes første tropsfører, snedkermester Axel M. Jensen fortalte om møder, konkurrencer og lejre.
   Han fortalte om bygningen af spejderhytten på viceborgmester, gårdejer Peter Jørgensens jord.Da hytten blev indviet, deltog hele byen i festen.
   Grunden var stillet til rådighed i 49 år regnet fra 1956. Peter Jørgensen sluttede sin tale med at overrække et dannebrogsflag og 100 kr.til spejderne samt love dem en flagstang.
   Holsteinborg Sparekasse havde sendt en havecheck på 100 kr.
   Den første tropsassistent, Jens Mortensen, Slagelse, havde sendt et lykønskningstelegram.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side