Fra Kirkelig Håndbog
P. C. Brodersen

Første udgave af Kirkelig Håndbog udkom i 1923 og anden udgave i 1927. Derefter udkom der hvert fjerde år en revideret udgave. Sidste gang i 1967. De enkelte, ret så summariske sognebeskrivelser står de respektive sognepræster for. Læst i sammenhæng giver de et ganske godt billede af sognets kirkelige rammer og liv.

                      I Kirkelig Håndbog 1923 anvender sognepræst P. C. Brodersen stavemåden Fuirendal. Han indleder med nogle oplysninger fra Statistiske Meddelelser. Folkemængden i Kvislemark Sogn er 266 beboere og Fyrendal 1057. Fra 1959 falder befolkningstallet i Fyrendal Sogn til 994 for i 1967 at ende på 947. I Kvislemark sogn er der i 1967 254 beboere. Arealerne er henholdsvis 567 hektar og 1987 hektar.

                      Derefter begynder den egentlige beskrivelse af embedet. 
                      I 1923 fortæller P. C. Brodersen, at i Kvislemark Kirke er antallet af altergæster 179 og i Fyrendal Kirke til 376. Førstnævnte kirke har 100 siddepladser og et harmonium og sidstnævnte 200 siddepladser og et orgel. Der er et missionshus (gårdmand H. P. Nielsen, Hesselgården) og to forsamlingshuse i pastoratet. Et indremissionsk samfund, KFUM og KFUK, søndagsskole  m. m. Velvillig befolkning. 312 beboere stemte ved det seneste menighedsrådsvalg. Tre menighedsrådsmedlemmer tilhører Indre Mission og tre er grundtvigianere. Resten er udenfor partierne, skriver Brodersen. 
                      Fire år senere  erstatter Brodersen "velvillig befolkning" med "i F: kirkelig sindet Befolkning. i K. noget vanskeligere".  Nu er der godt besøgte ungdomsmøder i præsategården. Indre Mission har fem repræsentanter i menighedsrådet. De øvrige otte medlemmer står uden for partierne.
                     
Præstegården er udmærket og opført i 1859, hævder han. Men der er han fejlinformeret. Hvis han havde læst i liber daticus, ville han have opdaget, at den nuværende er bygget efter den gamle præstegårds brand i 1861. Den har 10 værelser, tegltag, pumpe i gården og elektrisk lys. Haven er på tre tønder land og præstegårdens jordtilligende er på 25 tønder land. Forpagterens kontrakt udløber i 1928. Forpagteren bor i præstegården.

                      Fra præstegården er der 2,9 km til Fyrendal Kirke, 3 km til stationen og 18 km til Næstved.

                      Kontorholdsgodtgørelsen er på 400 kr. og kørselsgodtgørelsen også 400 kr. Den kommunale skatteprocent er 3! Det var tider. Af herregårde er der kun Fuirendal.

Note:
Gårdejer Hans P. Nielsen, Hesselgården, (1860-1938) var til sin død formand for Indre Mission og knyttede stærkt forbindelsen mellem Indre Mission og kirkens præster uanset præsternes kirkelige retning.
                  
 

Kirkelig Håndbog 1927
A. Lambert-Jensen

Sognepræst Aage Lambert-Jensen overtog pastoratet 1931. I sit første bidrag til Kirkelig Håndbog konstaterer han, at Fyrendals befolkning er kirkeligt sindet. Det ligger noget vanskeligere i Kvislemark. Gårdmand H. P. Nielsen, Hesselgården, er formand for Indre Mission. Der er en søndagsskole, et lille KFUM og K, og godt besøgte ungdomsmøder i præstegården. Menighedsrådene har fem medlemmer til hørende Indre Mission og otte udenfor partierne.

                      I 1935 er rentier H. P. Nielsen, Hesselgården, stadig formand for Indre Mission. I menighedsrådene sidder fem medlemmer af Indre Mission og syv udenfor partierne.

                      Den en tønde land store have er frugtrig. Lunden er på en tønde land. Forpagterens kontrakt udøber 1938. Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 400 kr. og 240 kr. Den kommunale skatteprocent er 4 – fire! Jævn velstand.

                      Fire år senere år er menighedsrådene efter fredsvalg sammensat af fem medlemmer af Indre Mission, seks uden portefølje og to socialdemokrater. Præstegården er god med wc og bad. Der er ungdomsherberg i præstegården. Haven er på ½ ha og lunden af samme størrelse. Der årlige høst af træfrugt er på 1.500 kg. Forpagterens kontrakt udløber i 1941.  Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 350 kr. og 240 kr.

                      Den kommunale skatteprocent er stadig kun 4 – fire! Som i 1935 jævn velstand. Kvislemark er fladt og skovløst. I Fyrendal Sogn er der en del mose og 206 ha skov.

                      Kirkerne bliver i 1943 beskrevet således ”K. Taarn mod Nord. F. Korskirke”.

                      Almindelige folkekirke, bibellæsninger, gode foredragsaftener, Santalkreds, Indre Mission med førstelærer Wøldike Nielsen som formand, kirkeblad, et missionshus, to forsamlingshuse, søndagsskole, lille KFUM og K. Menighedsrådene er sammensat af fem indremissionsfolk, seks nærmest grundtvigianere og to socialdemokrater. Det seneste valg var et fredsvalg.

                      Denne gang er præstegården oplyst som opført i 1861. Ikke helt rigtigt, men tæt på. Høsten af træfrugt er faldet til 1.000 kg. Ljungen kommer med for første gang og beskrives som 4 ha mose med lidt skov. I stedet for afstanden til Næstved er afstanden til Skælskør som 17 km. Jævn velstand. Kvislemark fladt, skovløst. Fyrendal ved Smålandshavet en del mose, 206 ha skov. En del arbejdere i Tornemark.

                      Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 420 kr. og 360 kr. Den kommunale skatteprocent er 4 – fire! Jævn velstand. En del arbejdere i Tornemark.

                      I 1947 var høsten af træfrugt stadig 1.000 kg. Indre Missions Samfund har 60 medlemmer og førstelærer Wøldike Nielsen er formand. I menighedsrådene sidder fem medlemmer af Indre Mission, otte medlemmer som er grundtvigianere eller udenfor partierne. Valgt ved fredsvalg. Nu er der tre søndagsskoler.

                      Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 550 kr. og 240 kr. Den kommunale skatteprocent er 4 – fire! Jævn velstand. En del arbejdere i Tornemark.

1951 - 1959

Fire år senere er medlemstallet i Indre Missions Samfund faldet til 50 og gårdejer Herman Andersen, Tornemark havde afløst førstelærer Wøldike Nielsen som formand. Herman Andersen havde i en årrække været præstegårdsforpagter. Antallet af søndagsskoler er nu to. Efter fredsvalg udgøres menigsrådene af fire medlemmer af Indre Mission og ni ikke Indre Mission. I 1950 blev præstegården hovedrestaureret. 100 frugttræer. Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 750 kr. og 660 kr. Den kommunale skatteprocent er 5 – fem. Jævn velstand.  En del arbejdere.

                      1955 er Herman Andersen stadig formand for Indre Mission. Der er kun en søndagsskole. I haven er 80 frugttræer.

                      De gudelige forsamlinger fra 1829 spores endnu, skrive sognepræst A. Lambert-Jensen i 1959-udgaven af Kirkelig Håndbog. Tilsyneladende stigende kirkegang. 9 procent i Kvislemark og 5 Fyrendal.. Indre Mission er nu på 55 medlemmer. Herman Andersen stadig formand. Nogle grundtvigianere. Centralskole, søndagsskole, santalkreds, Dansk Missionsselskab, og Kirkens Korshær.

                      I Kvislemarks Menighedsråd sidder to medlemmer af Indre Mission og fire, der ikke tilhører Indre Mission. I Fyrendal har der været kampvalg.. Indre Mission fik en repræsentant valgt. De fem andre tilhører ikke Indre Mission.

                      Den lange gang mellem køkken og spisestue er upraktisk. Boligen er fodkold. Fem sorte kakkelovne. I 1951 fik præstegården nyt tag. Lunden, haven og gårdspladsen er tilsammen på 1½ ha. Lermuldet. Forpagterens kontrakt udløber 1962.

                      Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 800 kr. og 860 kr. Den kommunale skatteprocent er 5. Landmænd og mange arbejdere. 4 ha til sognepræstens rådighed.

1963 - 1967

1963 er der 40 medlemmer af Indre Mission. Formand er økonoma Rigmor Christiansen, Tornemark.

                      Efter fredsvalg har Indre Mission to pladser i Kvislemark Menighedsråd. De øvrige fire medlemmer tilhører ikke Indre Mission. Efter kampvalg fik Indre Mission et sæde i Fyrendal Menighedsråd. De øvrige fem sæder gik til folk, som står udenfor Indre Mission.

                      Lang upraktisk gang, centralvarme, privat køleskab og elektrisk komfur.

                      Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er henholdsvis 1.500 kr. og 960 kr. Den kommunale skatteprocent er 4. Landmænd og mange arbejdere. Tornemark Centralskole.

                      Kirkelig Håndbog for 1967 fortæller, at gårdejer Viggo Nielsen, Kvislemark, nu er blevet for mand for Indre Mission. Atter fredsvalg til Kvislemark Menighedsrådet med samme fordeling som sidst. To I.M. og fire ikke-I.M. Kampvalget til Fyrendal Menighedsråd gav samme resultat som sidst. Jorden i have og lund karakteriseres som lermuldet, tung og frugtbar. Motorklipper til de mange græsplæner. Offentlig sti gennem præstegården. Dens vandværk leverer vand til kirken og fire husstande. Præstegårdsforvalteren står for vandværket. Hans kontrakt udløber i 1970. 

                      Kørsels- og kontorholdsgodtgørelsen er som i 1963 1.500 kr. og 960 kr. Den kommunale skatteprocent er 4. Landmænd og mange arbejdere. Tornemark Centralskole bygget i 1943. Kirkesangerne er lærere.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side