Småstykker

Inventarium

2. Ved Qvislemark Præste - Gaard er et inventarium af 16 Rigsdaler og 4 Mark  i Penge, som fra en Præst til anden leveres, men Oprindelsen vides ikke.

 

3. Til Kaldet er lagt Fem Huuse, hvoraf Præsten nyder aarlig Huus-Leyen.

 

Kilde: Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve som forefindes udi Danmark og Norge. Hans de Hoffmann, Tom VIII, Kiøbenhavn 1762.

Note:
Inventarium. Latinsk for, en fortegnelse, liste over hvad der er af aktiver og passiver i et bo.

Trydes præstegård 1855

I 1855  ”Efterretninger om gejstlige embeder” beskriver præsteboligen som værende meget omfangsrig. 
         Stuehuset er en stærk 200-aarig bindingsværkbygning af meget svært egetømmer, helt ombygget indvendig, mest fra nyt af pastor Tryde, forsynet med lutter nye ildsteder, lofter og gulve – på en nær – døre og vinduer. 
         Hovedfacaden er 25 fag mod vest, hvortil mod gården slutter sig to sidefløje, hver på syv fag. Præstegården har for hen ved 200 år siden ligget ved Fyrendal tæt ved kirken.

 

Trydes præstegård 1860

Præstegården er meget rummelig og stuehuset af et sådant omfang, at familien har beboet det i mangfoldige år hver med sit værelse og selvstændig indretning. Der er to store haver med jord og mange frugttræer. Forpagteren har særskilt bolig og have, men er indrømmet størstedelen af udhusene og en særskilt lille have.

 

Kilde: Liber Daticus 1860. Ansøgning sendt af Tryde til provsten 3. september

Thieles præstegård 1906

I 1906 havde Kvislemark Præstegård  telefon: Taarnemark nr. 13.    
   Avlsgården var forpagtet til hr. Niels P. Petersen, født 1867. Han ejede en mindre nabogård på 56 tønder land og drev den med arbejdskraft fra præstegården.
   Forpagtningen omfattede hele gårdens areal på 153 tønder land med undtagelse af præstegårdshaven. Af arealet var 144 tønder ager og ca. 9 tønder mose. Have og gårdsplads androg 4 tønder land. 
   Under forpagtningen hørte et jordløst hus. Hvor det lå, er ikke oplyst.    
   Besætning og inventar tilhørte forpagteren. Besætningen bestod af 36 køer, 14 stykker ungkvæg og kalve, to tyre, 8 heste, tre plage og føl samt tre får. Mælken - i gennemsnit ca. 6.200 pr. ko sidste år - blev leveret til Skumtofte Andelsmejeri. Folkeholdet var på en arbejdende forvalter, en fodermester, en elev, tre karle, to piger og to daglejere.

Kilde: "Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug". IV Bind. 1906.


        

Kolde vintre

Vintrene 1940-43 var strenge, men heldigvis ikke fimbulvintre. Vandet frøs i præstegårdens vandrør. Vist nok fordi de ikke var gravet dybt nok ned. 
                       Støjen fra den motor, som skaffede hul gennem vandrørene igen, var infernalsk. Præstegårdens kombinerede spise- og opholdsstue vendte mod øst. Når østenvinden stod på, gjorde trækken det umuligt at opvarme den stue. Flere gudstjenester blev henlagt til Missionshuset eller præstegården. 

                      Skolevejen over Arløse til Hindholm Kost- og Realskole blev lukket af sne. Det tog sin tid at få ryddet vejen fra Kvislemark til Arløse. Ski måtte erstatte cyklen. Flere realskoleelever  fik kost og logi på Hindholm Højskole nogle måneder.

                      Smålandshavet frøs så meget til, at man kunne stå på skøjter ved Christianholms Plantage, hvor isskruningerne ikke var så store. Herligt.

                      Men det har været meget værre engang. I Hans Sadolins dagbog står der, at i 1546 kunne man gå på isen fra Falster til Tyskland. I 1658 gik svenskerne over bælterne. I 1670 agede Laurits Madsen i Stubbekjøbing med hest og kælk fra Rostock til Gjeddesby på Falster.

                                                                                                                                                                             

Stakkebrand

Sidste lørdag i april måned 1950 gik der ild i en halmstak ved Kvislemark Præstegård.
   Vinden bar heldigvis  væk fra den stråtækte sydlænge.
   Brandvæsenet blev hurtigt herre over ilden.  
   I følge Næstved Tidende skyldtes branden, at noglebørn havde leget med tændstikker.
   
Næstved Tidende 1. maj 1950.

Branden

Det er en kendsgerning, at sydlængen brændte i sommerhalvåret 1950. Om det var i slutningen af april 1950 eller senere, er et spørgsmål. Noget tyder på, at Næstved Tidende har misforstået, hvad en meddeler er kommet med. 
   I hvert fald omtaler avisen 20. juli 1950 Kvislemark og Fuirendals behandling af tegningerne til ny forpagterbolig ug udlænge til præstegårdsforpagtningen. 

   

Næstved Tidende 21. juli 1950.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side