Vedligeholdelse af præstegården
Klage over dræning

                                                 1889

Skriv. af 17. Januar 89 fra Kirkeministeriet til Amtmanden og Provsten:
         "Efter at have modtaget hr. Kammerherrens og Deres Højærværdigheds behagelige Erklæring af 4. d. M. over et hertil indkommetr Andragende fra Forp. af Kislemark Præstegaards Jorder, C. Jørgensen, hvori han fører Klage over den mangelfulde Maade, hvorpaa Dræningen af bemeldte Jorder i sin Tid skal være udført, samt anholder om, at Atbejdet maa blive efterset, og Manglerne afhjulpne samt ham tilstaaet Erstatning for det Tab, han har lidt paa Grund deraf, skal Ministeriet tjenstligst melde, at man er enige i, at Klagen ikke kan anses for tilstrækkeligt begrundet, og at derfor hans Fordring paa Erstatning må afvises som ubeføjet, og at Spørgsmålet om Iværksættelsen af en omfattende Undersøgelse af Dræningsarbejdet i al Fald maa stilles i Bero indtil videre, og under alle Omstændigheder Omkostningerne derved paalægges Forpagteren. Hvad angaar, at det ene Hoveddræn formenes at være lagt med mindre Rør end efter Planen, bifalder man ligeledes, at det ventes med at foretage noget derved, indtil det maatte vise sig, at disse Rør under normale, sædvanlige Forhold virkelig ere utilstrækkelige til at aflede Vandet, eller indtil Naboen maatte forlange en Vandsynsforretning.".

Kilde: Liber Daticus.

Noter:
1) Carl Jørgensen ejede Gielsgård. Forpagtningen havde han overtaget efter forpagter Hans Poulsen, Tåstrup, samme år. Hans utilfredshed med Kirkeministeriets svar var så stor, at han opgav forpagtningen. Efterfølgeren Georg Randrup Hansen havde forpagtningen frem til 1897. 
 
2) Sognepræsten var Peter Guillamore Hansen,

Dræning

I en statistisk-topografisk beskrivelse, som udkom i slutningen af 1850´erene, kan man læse følgende:
      
”I de senere Aar har man begyndt på enkelt steder her i Landet at anvende det i England meget benyttede Middel til Markernes Grundforbedring, nemlig nedlæggelsen af drains eller underjordiske Rør, som skulle bortlede alt overflødigt Vand. Der er imidlertid endnu kun på enkelte større Ejendomme anstillet  Forsøg hermed.. .
      En væsentlig Hindring for Indførelsen af drains er vistnok bekosteligheden af Rørerene, der hidtil væsentligst ere indførte fra England mod høj Told, skjønt man dog paa nogle Steder har begyndt med Forfærdigelsen af dem, saaledes paa Holmegaards og Strandmosegaards Fabriker i Sjælland …” 
      Det gode forpagters klage har nok været berettiget. Dræningsarbejderne blev gennemført, før han overtog forpagtningen.    
   
   

Overleveringssyn

Den 27. april 1920 blev der afholdt overleveringssyn i Kvislemark Præstegård. Kirkeministeriet havde befalet dette syn afholdt i et cirkulære af 8. november 1915, da jorderne skulle bortforpagtes fra 1. april 1920 på 8 år.

                      Til stede var provstesynet, de to af menighedsrådet valgte tillidsmænd, gårdejer Carl Henriksen, Ørebjerg, og gårdejer Jørgen Nielsen, Kvislemark, sognepræsten og forpagteren Herman Andersen.

                      I embedsbogen beskrives sydlængen som meget gammel (60 år) og med egetræsbindingsværk med murede og kalkede vægge og stråtag i almindelig god stand. Bjælker og tagtømmer var efter husets alder nogenlunde godt.

                      Længens inddeling fra vest. I de første 12 fag var en stue med skrøbeligt bræddegulv, et højt gibsloft, og et temmelig godt vægpanel; det hele malet og i temmelig god stand. Dernæst en halvkælder med et temmelig godt murstensgulv. Et spisekammer med temmelig godt bræddegulv og gibsloft. Køkken med mindre godt murstensgulv. Derefter en gang og fire mindre værelser. Det ene med nyt bræddegulv og de tre med gamle bræddegulve. Der er et nogenlunde godt gibsloft i de tre værelser. En af disse stuer havde dårligt tapet. De øvrige havde kalkede, dårligt pudsede vægge. Dørene var tarvelige og vinduerne gamle og skrøbelige.

                      I de to næste fag var to kamre med to temmelig gode bræddegulve. Det ene havde et godt gipsloft.

                      Derefter kom fem fag med stald til 10 heste. Krybberne var temmelig gode, men stenbroen og staldtømmeret var dårligt.

                      De otte næste fag rummede foderrum og et redskabsrum med dårlige murstensgulve, otte svinerum i en svinestald med temmelig gode brostensgulve med cement, temmelig gode saltglacerede krybber, gode murede skillerum og temmelig god forbeklædning af brædder. Der er bræddelofter overalt. De er gamle, men i god stand.

                      Kostalden i øst havde 14 fag af bindingsværk og et almindeligt velholdt stråtag. Der var plads til 42 køer, et roerum og et kalverum. Gulvene var temmelig gode. Dels af beton og dels af stenbro med cement, gode beton.. (ny side smuttet) ..og forpagterboligen.

                      Provstesynet foreslår 1) enten at vi beholde kostaldsbygningen i dens hele udstrækning og indrette den til heste-, ko-og svinestald og ligeså at bibeholde den nye del af beboelsesbygningen fremdeles til beboelse med en fornøden mindre forandring (køkkenet). Den store sydlænge bliver da overflødig og kan nedrives. Fordelen ved dette forslag er, at man bevarer de nyeste bygninger, mens de mere brøstfældige nedbrydes. 2) eller at man i den gamle sydlænges nordre ende indretter beboelse og lade resten af længen omdanne til de nødvendige stalde og rum.

                      I dette tilfælde kan så den nye beboelsesbygning og kostalden nedbrydes. Dette forslag kan anbefales af skønhedsgrunde. Det bemærkes, at hvis dette forslag vælges, kan materialerne fra de nyere bygninger anvendes hertil.

                      De to tillidsmænd og sognepræsten og forpagteren anbefaler det sidste forslag.

C. Th. Lund                           C. Hovland                                 H. Rothe

 

Carl Henriksen                                                                      Jørgen Nielsen

 

Herman Andersen                                                                Joh. Balslev

                       

Provstesyn

Syn 16. juni 1880
Syn over Præstegården afholdt 16. juni 1880

Ingen nye mangler. De gamle Mangler afhjulpne. Præstegård og Have i vel vedligeholdt Stand.


Syn 14. januar 1882 

Præstegårdssyn 14. januar 1882

Præstegård og Have i meget god stand.


Syn afholdt 20. juli 1889
Torsdag den 20. juli 1889 holdtes det sædvanlige årlige Provstesyn over Præstegården.. De gamle Mangler fandtes afhjulpne med undtagelse af den udsatte Tækning, der ikke var udført på Grund af , at Sognepræsten ikke fandt det af Forpagteren leverede Taghalm for for brugbar og ønskede det underkastet Synsmændenes Kendelse Synsmændene erklærede det for ubrugbart. Den pågældende Tækning bliver at udføre inden næste Års Syn. Ellers indsattes ingen nye Mangler.

Syn 8. juni 1894
Ved det ordinære Syn d. 8. Juni 1894 udsattes følgende manglere:
   1) Ved Svinehuset bliver yderligere Afstivning nødvendig.
   2) Paa den tredje Bjælke fra Gaarden i Kostalden anbringes et Anker. Ved Gavlen anbringes et Skrueanker paa Drageren for at fastgøre denne til Stolpen, Loftsbrædderne understøttes ved at erstatte de nedfaldne Brædt.
   3) De udvendige Døre paa nordre Side af Hestge- og Kostalden må
fornyes.
   4) 10 halve Fag Tag oplægges af nyt, hvor dette maatte befindes mest nødvendig.

Syn 21. juli 1900
Torsdag d. 2 juli 1900 holdtes sædvanligt syn over Kvislemark Præstegaard. 
    De gamle Mangler befandtes afhjulpne.
    1) Over Forpagterens Bryggers lægges nyt Loft, c. 90 Kvadratalen...75 kroner.
    2)  I Forpagterboligen efterses Vinduerne paa Træ og Besdlag...12 Kroner.
    3)  Ved Indgangsdøren til Præstens Bryggers repareres (Karmen rettes, og et nyt Understykke anbringes). ..4 Kr. 

Syn 19. juni 1902
Præstegården synedes d. 19. Juni 1902.
      De gl. Mangler var afhjulpne.
   1) Paa søndre Længes søndre Side oplægges 7 Fag Tag.
   2) Begge Udlænger hvidtes.
   3) Tagrenden mod Haven rettes.

Præstegaardssyn afholdtes den 30. Juni 1904
De gamle Mangler var afhjulpne.
Paa Laden tækkes 10 halve Fag, hvor det haardest tiltrænges.
Vognporten istandfsættes.



20. juni 1912
Det aarlige Syn over Præstegaarden afholdtes d. 20. Juni 1912.
   De gl. Mangler afhjulpne.
   1. ca, 8 Lag Tag paa Ladens Sydside omtækkes eller paatækkes.
   2. Ladeportens Beslag istandsættes.
   Paa Gavlen over Kostalden var opsat Spaandækning.
   En Vest for Lunden nyopført Hjelm er Forpagterens private Ejendom. 
                    

               
Dødsstødet til præstegården
En ondsindet skimmelsvamp har forgiftet Kvislemark Præstegård vest for Næstved. Det vil koste
minimum tre millioner at renovere præsteboligen – penge som Næstved Provstiudvalg ikke vil betale.
 
         - Vi kan godt få lov til at renovere præseboligen. Men der er ikke en krone at hente hos provstiet.
fortæller menighedsrådsformand Anni Jacobsen. 
 
         - Vi vil gerne beholde præsten i Kvislemark. Jo mere man flytter til Fuglebjerg, jo mere dør byen. Så vi vil under ingen omstændigheder til Fuglebjerg.

Kilde: Sjællandske Medier 7. august 2014.
Indspark af Hans Hauge
"... Der findes i stort set alle landsbyer et kulturcentrum; det største decentrale kulturcentrum i landet. Når man hører folk fra Landsbyforeningen, nævner de det næsten aldrig. Der er en landsbykirke og en præstegård med en levende præst inde i. Kirken er landsbyens forudsætning og mulighedsbetingelse, det er ikke købmanden. Hver by har en velholdt kirke og en park udenom, hvor alle de kære ligger begravet. Tænk sig: her bliver der spillet, talt og sunget hver eneste søndag året rundt.

Men der kommer jo ikke mange i kirken? Jo, for foruden englene er der tre. Hvis der bor 100 i byen, og der kommer tre, er det da flot. Så skal vi heller ikke glemme præstegården. Den lutherske præstegård er og har været den vigtigste kulturinstitution i de protestantiske lande: Tyskland, England, Norden. Det er fra den, at den bedste litteratur og filosofi er udgået og udgår. Vi er så privilegerede, at vi har råd til, at der i enhver lille by findes en tænker, der har tid til at tænke.

Det er landsbyen, der skaber kultur".

Ovenstående tekst er skrevet af lektor, dr. phil. Hans Hauge og bragt under Debat 30. juli 2014 i Berlingske Tidende

Fugt og skimmelsvamp

Kvislemark Præstegård

Provstiudvalget foreslår, at konfirmandlokale og evt. kontor sættes istand for menighedsrådets kapital indestående i stiftet. Således at de kan bruges til efterårets konfirmandundervisning, præstekontor og andre aktiviteter. Menighedsråd skal i så fald sørge for at udfærdige et projekt og søge stiftet om frigivelse af midlerne til renovering.Projektet skal godkendes af provstiudvalget.
Kilde: Referat af provstiudvalgsmøde jun 2014.
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
06.08 | 13:47

Hej,

Billedet af "tyskertøsen" - hvor har du filen fra? Og ved du hvor billedet kan opstøves?

Mvh
Anna

...
Du kan lide denne side