 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 Statistik udbedes
Ved juletid 1898 indførte provst Hansen følgende i Liber Daticus:
"Henvendelse fra Biskop Rørdam til Sællands Stifts Præster af 20 Dec. 1898.
Jeg ønsker, at de aarlige Indberetninger fremtidig skulle indholde følgende Oplysninger:
1) Hvor ofte der har været Messefald, og hvor ofte slet ingen Gudstjeneste.
2) Om der har været holdt Katekisation i Kirken med den konf. Ungdom, Fastepræsikener eller andre extraordinære Gudstjenester.
3) Om der i Sognet opholder sig theol. Kandidater og Studenter, og hvad disses beskæftigelse er. (Her omtales dog ikke theol. Kand., der ere gaaet ind i en borgelig Virke).
4) Hvor mange Mennesker findes i Sognet, og hvor mange Altergæster, om muligt med Opgivelse af, hvormange af disse der var udensogns.
5) Hvor mange Sognebåndsløsere fra eller til Sognets Præst.
6) Om der findes noget Missions- eller Forsamlingshus, og hvorledes saadanne Huse benyttes.
7) Om der findes Menighedsraad eller en ordnet Menighedspleje.
8) Om der findes Dissentere og om disses Fremgang.
9) Andre Oplysninger om den kirkelige Tilstand i det hele, Kirkebesøget og deslige, som Sognepræsten maatte finde Anledning til.
Derefter indskærper biskoppen, at præsterne skal sørge for, at menigheden lever op til gode kirkeskik..
God kirkeskik
Dernæst ønsker jeg at paalægge Præsterne følgende paa sinde:
De man i alle Tilfælde kræve, at Mands Fadderne rejse sig under Daabshandlingen, og de bør derhos ved sagtmodig Paamindelse stræbe at genindføre den gle. Kirke Orden først, at Mandfolk træde ud af Stolene og saa nær til Døbefonten, som Rummet tillader, dernæst ogsaa at den øvrige tilstedeværende Menighed rejser sig oop, ligesom den gør, naar Nadverens Indstiftelsesord lyde.
Præsten bør holde paa den gle. Kirke Orden, at de der komme Hans Bord, skulle melde sig til ham (gennem vedkommende Kirkebetjent) i Tide, mindst tredje Dagen forud. Og dersom en enkelt på Grund af særlige Omstændigheder ikke er i Stand hertil, bør han melde sig personlig hos Præsten inden Skriftemålet.
Konfirmation
Hvad angaar Aldersspørgsmålet for Konfirmander, kan der selvfølgelig være Børn, fior hvis aandelige eller almindelige Velfærd det er af vigitighed, at de kunne blive tidligere konfirmeret, for at komme bort fra et daarligt Hjem eller for at formindske Trangen i i et fattigt Hjem. Dette vil imidlertid altid blive Undtagelser. Men der søges Aar efter Aar om Dispensation for en Mængde Børn, som ingenlunde falde ind under slige Undtagelser, men blot under dette, at de mangle en vis kort Tid i 14 Aar. Her bør Præstende ikke være eftergivende overfor Forældrenes Forældrenes Ønske. Dispensation vil fremtidig ikke blive bevilget, medmindre Præsten udftrykkeligt oplyser, dels hvilke særlige Omstændigheder der gøre det åaagældende Barns tifligere Konfirmation ønskelig, dels at han selv anser Barnet for at have den aandelige Modenhed, at han med god Samvittighed kan (sted?) til at forny sin Daabspagt.
Den daglige Klokkeringning Morgen og Aften bør ingenlunde bortfalde, og jeg lægger Sognepræsterne paa Hjerte, at de hver i sin Kreds gøre deres til at holde denne Skik i Ære i Menighederne.
Til dette referat kan passende føjes P. G. Lindharts ord i bogen "Holmens provst Thomas Skat Rørdam". Kristeligt Dagblads Forlag. 1969.
"Bispeårene ... betegner den i enhver henseende rimelige kulmination på og afslutning af en højt begavet, lærd og vederhæftig mands kirkelige karriere - men ingen fornyelse. Til det nybrud der på mange måder skete i bispeårene var han mere tilskuer end inspirator, bundet som han på alle måder var af sin "kærlighed til det overleverede".
|
|
|
|