Svenske plyndringer

Stadig i Sverige

Under  besættelsen af Danmark 1657 – 59 iværksatte svenskerne plyndringer over hele landet. Guld, sølv, lysekroner, bogsamlinger, malerier, tapeter , gobeliner, døbefonte og springvande blev stjålet og bragt til Sverige

De svenske krigerkonger – Gustav II Adolf, Karl X Gustav og Karl XII – plyndrede ikke blot Danmark, men mange andre lande. Derfor er der mange udenlandske kulturskatte på svenske museer, der intet har med svensk kultur at gøre, selv om de ofte fremstilles som sådan.

Eksempelvis udstillede svenskerne ved Verdensudstillingen i Sevilla i 1982 et dåbsfad som et eksempel på svensk Middelalderkunst. Imidlertid er dåbsfadet stjålet fra Glimager Kirke i Skåne (der på det tidspunkt var dansk land), og fadet er fremstillet i Roskilde.

Der er et stort antal danske kulturskatte i Sverige, som er plyndret i Danmark og bragt til Sverige som civilt krigsbytte. Det meste befinder sig på Skokloster og Drottningholm Slot, der bugner af danske og europæiske kulturskatte. Det vil være en næsten uoverkommelig opgave at liste alle de civile danske kulturskatte op, som svenskerne tog med sig til Sverige.

I det følgende gives eksempler på, hvad svenskerne plyndrede:

Fra Kronborg: Frederik II’s tronhimmel (det kostbareste væveri og broderiarbejde nogensinde udført i Norden), to meget store malerier med motiver fra danmarkshistorien visende Erik Ejegod og Christian II, slottets fontæne, kirkeklokkerne, der nu ringer til gudstjeneste fra Mariakirkens tårn i Stockholm. Desuden 12 unikke gobeliner med motiver fra danmarkshistorien.

Fra Frederiksborg Slot: Neptunspringvandet med bronzeskulpturerne, der nu befinder sig ved Drottningholm Slot (det nuværende springvand på Frederiksborg Slot er en kopi betalt af brygger I. C. Jacobsen). Fra slotskirken blev alt kirkesølvet, en dåbskalk af rent guld og besat med diamanter samt orglet plyndret. Orglet blev pillet ned stykke for stykke og sat sammen igen i Stockholm. Desuden plyndredes kostbare møbler og malerier, hundredvis af portrætter og våbenskjolde af danske konger, dronninger og adelsmænd samt i hundredvis af andre malerier, der er en del af danmarkshistorien.

Fra Roskilde Domkirke: Dronning Margrethes I’s brudekjole og kirkens inventar, der nu befinder sig i Uppsala Domkirke, hvortil dronning Hedvig Eleonora fromt skænkede tyvekosterne.

Dronning Hedvig Eleonora og hendes ansatte, Magnus Gabriel de la Gardie, var begge meget interesserede i bøger, hvorfor de røvede bl.a. Jørgen Reedtz’ bibliotek indeholdende 550 førsteudgaver af italienske, spanske og franske bøger samt Huitfeldts Krønike, Gamle Danske Laugbog, Odense rette Ordinanz. Disse bøger er i dag på Det Kongelige Bibliotek i Stockholm samt på Universitetsbiblioteket i Uppsala.

Gunde Rosenkrantz’ uvurderlige bogsamling på Vindinge og Burkard Ruds’ på Lolland blev røvet. De bestod bl.a. af medicinske bøger fra forskellige lande og internationale værker om bygningskunst, matematik, medicin, teologi og naturvidenskab.

Desuden forsvandt Karin Sehesteds bogsamling.

Danmarks store bogsamlers, Jørgen Seefelds, store bibliotek på 26.000 bind blev også røvet.

Af uvurderlige bøger og genstande kan desuden nævnes: Jyske Lov, Sjællandske Lov, Skånske Lov, Islandske håndskrifter, malerier af Rembrandt, Rubens og Jordanes. Malerier af 16 hollandske admiraler, jagtsværd fra Frederiksborg (nu på Skokloster) og Johannes Meursius »Historica Danica« for perioden 1523-1550.

I tusindvis af kulturgenstande blev ført fra skånske slotte og herregårde nordover af frygt for, at Skåne skulle blive befriet. Mange dåbsfade fra skånske kirker er endt i opsvenske kirker. End ikke disse har man ført tilbage til Skåne.

En del af det civile krigsbytte udstiller svenskerne i øvrigt i Stockholm her i efteråret 2008 og indtil udgangen af februar 2009. Om udstillingen kan der læses nærmere om i Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag den 24. september 2008 i artiklen »Krig og kunst«.

Kilde:

Forslag til folketingsbeslutning om udveksling af civilt krigsbytte mellem Sverige og Danmark

Fremsat den 7. november 2008 af Søren Espersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Sagt under debatten

 

- Jeg ved ikke, om ministeren er klar over, at der også i Stockholm er en lang række islandske håndskrifter, som svenskerne ikke vil af med, selv om de bestemt ikke har købt dem eller fået dem foræret, som vi fik i sin tid, men simpelt hen har hugget dem her i Danmark. Det kunne jo tyde på, at Sverige har et ganske specielt forhold til hele den her operation. Er ministeren eksempelvis klar over, at Vaclav Havel som nyudnævnt præsident i det frie Tjekkiet kom til Stockholm for at spørge, om han kunne få Tjekkiets kongekrone tilbage, og fik et nej? Kunne det tænkes, bare sådan hypotetisk, at Sverige har enormt svært ved det her, den helt normale aktion, som andre civiliserede lande rundtom i Vesteuropa og i den frie verden er i gang med, spurgte Søren Espersen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.07 | 19:12

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

...
02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
Du kan lide denne side