Besættelsessange

9. april

 
De Tusind Aar, saa blev de væk
i Morges Klokken fem af Skræk.
 
Skrevet af Kaj Munk, da han fik meddelelsen om, at Danmark var blevet invaderet af tyske tropper og havde overgivet sig.

Sværg det, Drenge

Frits Rasmussen

Til Frits Rasmussen

Kaj Munk: Sværg det, Drenge (1941)

Min Radio melder i Aften blandt al det sædvanlige Drab: 
Den første frivillige danske Flyver i Finland er falden. 
- Nå - ja. Jeg kendte ham ikke. Hver Dag har jo Tusindes Tab. 
Da hører jeg ude i Natten en ensom hjælpeløs Kalden. 


Jeg driver derud, hvor den isner, den evige onde Nordøsten, 
- Tusinder falder jo daglig. Og jeg kendte ikke den Gut. 
Så står jeg og lytter - og gyser: dér lød den jo atter, Røsten, 
Broder, der faldt i det fjerne, har du fortrudt, fortrudt?


Da svarer det ned fra en Stjerne, lysvågent: »Min Ven, den Klage, 
du hørte, var Børns og Kvinders, der venter på Skærm fra Mænd. 
Jeg hørte det Råb og adlød. Vel, skaf mig mit Liv tilbage, 
jeg lover dig, jeg skal lyde og gøre min Pligt igen 
 

De binder os

Man binder os paa Mund og Haand,
men man kan ikke binde Aand,
og ingen er fangne,
naar Tanken er fri.
Vi har en indre Fæstning her
som styrkes i sit eget Værd,
naar bare vi kæmper for det vi kan li.
Den som holder Sjælen rank kan aldrig blie Træl.
Ingen kan regere det som vi bestemmer sel.
Det lover vi med Haand og Mund
i Mørket før en Morgenstund,
at Drømmen om Frihed
blir aldrig forbi.

 

 Liva Weel-visen "Man binder os paa Mund og Haand" med tekst af PH og melodi af Kai Normann Andersen var skrevet før 9. april 1940 til revykomedien "Dyveke". Premieren fandt sted på Riddersalen i maj 1940. Det antinazistiske budskab blev sløret som en sang om erotik og ægteskab. Da den blev sunget førstegang, rejste publikum sig op under sidste strofe. 

Frihedssangen

En vinter lang og mørk og hård
på fem forbandede år
har knuget landet i sin favn
med kulde og sult og savn,
og der gik slid på skoven, skår på skår
og der gik råddenskab i svage træer.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som een
og gør Danmark frit.

Med tvang og terror gik de år
men nu går vinter mod vår.
Det samler sammen til en tø
hvor vinter og vold skal dø.
På trods af mord og brand og fængsel er
en folkevilje vokset og brudt frem.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som een
og gør Danmark frit.

En storm, en skyllende april
en sidste niende april,
en storm der renser landet ud med oprørets skarpe lud.
Fej alle vissengrønne væk og lad
os se det friske grønne land igen.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som een
og gør Danmark frit.

 

Frihedssangen er skrevet af Sven Møller Kristensen. Knudage Risager komponerede musikken. Den blev trykt første gang i det illegale blad Frit Danmarks martsnummer 1945

En lærke letted`

En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.

Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit,
og Danmark frit.

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit,
og Danmark frit.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit,
Velsign det, Herre, fra sund til klit,
fra sund til klit.

 

Mads Nielsen var apoteker i Kolding 1943-1953. Udgav flere digtsamlinger. Hans lyrik er knyttet til den kristne ungdomsbevægelse i KFUM&K.I Kolding læste han digtet op i Kristelig Lytterforening 11. juni. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat. Overlærer Mathias Christensen skrev melodien. Ved festgudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke 15. juni 1945 sang løjtnant Mads Nielsens 5.maj-sang og sangen blev uddelt ved indgangen. Mads Nielsen døde 8.12.1958 i Åbyhøj og blev begravet på Sdr. Kirkegård i Kolding. Gravstedet blev nedlagt 2002.

9. april 1940

Vi vækkedes en Morgenstund,
vi hørte i vort søde Blund
en Motorlarm, Propellers Støj –
lavt over Hus og Have fløj
de kampberedt – vi vidste nok,
hvorfra den kom, den Gribbeflok.
 
Kai Hoffmann 
I Sværdets Skygge (1945)

 

De mørke fugle

De mørke Fugle fløj
ved Gry med Motorstøj
i Eskadriller over Byens Tage.
da så vi og forstod -
det gik til Hjertets Rod -
at vi fik Trældoms bitre Brød at smage 


En Dag så klar og blå!
Den Sol, vi vented' på,
var kommet; men den lyste som i blinde.
Betvunget, smertestum
lå Danmark sluttet krum
så dybt i Kval og Nød som ingen Sinde. 


Men i den Angstens Stund,
du lå med blodig Mund,
og alt omkring var Dødsens Nat og Gru,
da så vi og forstod
til vore Hjerters Rod,
at aldrig har vi elsket dig som nu! 


Otto Gelsted skrev digtet, mens han var tilknyttet Arbejderbladet.

Det var han fra 1932 til 22. juni 1941, hvor Arbejderbladet. og Danmarks kommunistiske Parti blev forbudt.

Vi hader disse år

Vi hader disse Aar.
Vi hader disse Hadets Aar,
pistolskud i en Opgang
og Død i mørke Saar.
Men vi har lært at Kæmpe,
for vi har lært at dø og slaas,
og dem, vi nu har mistet,
skal vinde Sejren gennem os
 
”Høstdigt” fra ”Efterladte digte” af Morten Nielsen.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.07 | 19:12

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

...
02.04 | 23:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

...
10.04 | 23:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

...
04.10 | 18:00

Lucas Kaae Smidt ble født i 1758 og døpt 21 Mars 1758 i Halden.
Han var sønn av presten Hans Hans Smidt og Anne Margrete Kaae
De bodde i Lesja fra 1759

...
Du kan lide denne side